Grouleff Communications

Nyt opkøb: OnRobot sikrer sig flere nye teknologier og produkter

Del
Rettighederne til den unikke robotteknologi bag den nordjyske robotløsning RAGNAR er blevet købt af at Odense-firmaet OnRobot, fordi fynboerne ser oplagte synergimuligheder med OnRobots produktsortiment. 12 robotudviklere fra det konkursramte Aalborg-firma Blue Workforce i Aalborg får samtidig ny arbejdsgiver, efter OnRobot har tilbudt dem arbejde som udviklere i den succesfulde internationale robotvirksomhed.

Kort før påske faldt forhandlinger mellem OnRobot og kurator for Blue Workforce på plads. Det skete kun godt 10 dage efter, at Blue Workforce blev taget under konkursbehandling som følge af en fejlslagen finansieringsrunde. Firmaet beskæftigede før konkursen 30 ansatte, og 12 af disse er nu beskæftiget hos OnRobot. 

OnRobot har overtaget alle designrettigheder til produkterne i Blue Workforce samt maskiner, lagerbeholdning og værktøj. Disse skal integreres i arbejdet i OnRobots udviklingsafdeling, som designer udstyr og gribeværktøjer til automationsløsninger med samarbejdende robotarme af alle fabrikater, også kaldet collaborative applications. Produkterne fra OnRobot bruges af både mindre og større producenter i fremstillingsindustrien globalt. Blue Workforce, grundlagt i 2012, har især leveret løsninger til fødevareindustri og landbruget.   

”Vi så en oplagt mulighed for at udbygge vores produktportefølje med nogle unikke teknologier og kompetencer inden for soft gripping og vision technologier, altså løsninger som kan håndtere sarte emner og fødevarer uden at beskadige dem samt kamerabaserede løsninger til inspektion på produktionslinjer. Vi forventer meget hurtigt at kunne skabe nye OnRobot-produkter med ingredienser fra de nordjyske opfindelser. Vi har ni forskellige produkter i dag, og inden for de næste 21 måneder vil vi gerne nå op på 40-50 produkter, gribere og sensorer og vision og alt hvad der ellers skal bruges for at udvikle og implementere collaborative applications.Så i slutningen af 2020 forventer vi at være klar med et komplet produktprogram med udstyr til kollaborative robotløsninger,” siger Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot. 

12 dygtige robotudviklere hidtil ansat i Blue Workforce fik dermed fra mandag 15. april en masse nye kolleger, primært i Danmark, men også i Ungarn, Tyskland, Polen, Spanien, USA, Kina og Singapore. OnRobots filosofi er nemlig, at faktorer som geografi og logistik ikke skal stå i vejen for at rekruttere verdens bedste robotteknologi-udviklere. Udviklerteamet fra Blue Workforce kan derfor fortsat arbejde fra en lokal udviklingsafdeling i Aalborg. Ansættelsen af udviklerne er sket i et forløb, hvor OnRobots CTO, Niels Degn har mødt hver enkelt robotudvikler. Med de 12 nye kolleger tæller OnRobots samlede stab nu godt 145 medarbejdere globalt, hvoraf 50 er beskæftiget på hovedkontoret i Odense. Ved udgangen af 2019 ventes medarbejderantallet at være vokset til 175 ansatte. Desuden udbygger OnRobot sit globale forhandlernetværk fra 200 til 1000 forhandlere i løbet af de kommende år.

Om OnRobot 

OnRobotblev grundlagt i 2015, fusionerede med Perception Robotics og OptoForce i 2018 og har desuden erhvervet Purple Robotics i efteråret 2018. I april 2019 blev Blue Workforces rettigheder også erhvervet sammen med 12 udviklere. OnRobots produktsortiment omfatter et bredt udvalg af robotudstyr såsom: Elektriske gribere, kraft- og momentfølere, gekkogribere, vakuumgribere og værktøjsskiftere. Den nye produktsammensætning fra OnRobot gør det hurtigt og nemt at automatisere opgaver som emballering, kvalitetskontrol, materialehåndtering, maskindrift, montage og svejsning. Hovedkontoret ligger i Odense, og OnRobot har desuden afdelinger i Ungarn, Tyskland, Polen, Spanien, USA, Kina og Singapore. Virksomheden har planer om yderligere ekspansion gennem opkøb i de kommende år.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Knudsen
General Manager, Northern Europe
OnRobot
Tlf. +45 20 14 30 77
thomas.knudsen@onrobot.com

Billeder

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye