3F

Nyt opholdskrav i dagpengesystemet:

Del
Alternativt forslag fra Metal-A og 3FA kan undtage danskere

Jyllands-Posten og DR Nyheder har i dag beskæftiget sig med det nye optjeningsprincip for dagpenge, som ifølge regeringen skal betyde, at man fra år 2021 skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land i syv ud af de seneste otte år for at få dagpenge.

Nu viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at de nye regler også vil ramme danskere, idet 40 procent af de personer, der årligt vil blive omfattet af reglerne, bliver danskere.

Socialdemokratiet kalder det ”en ommer” og foreslår derfor i stedet, at opholdskravet ændres til syv ud af 10 år eller syv ud af 12 år.
Men 3FA og Dansk Metals a-kasse mener ikke, det er fuldt dækkende, og har derfor et andet forslag:

Opholdskravet på syv ud af otte år bevares, men der bør indføres en vigtig undtagelse. Undtagelsen gælder personer, som har været medlem af en dansk a-kasse i mindst to år før udrejse, og forbliver dansk a-kassemedlem under udlandsopholdet.

- Med en sådan undtagelse baseret på a-kassemedlemskab vil langt de fleste danskere kunne bevare deres dagpengeret – når de i øvrigt opfylder betingelserne - samtidig med at man opnår den beskyttelse mod udnyttelse af vores danske ydelser, som regeringen og Dansk Folkeparti ønsker, mener Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metals A-kasse og Eva Obdrup, forretningsfører i 3FA.

- Med vores forslag kan vi både understøtte den danske model, og samtidig undgå unødig utryghed for mennesker, der i en periode ønsker at rejse ud i verden for at dygtiggøre sig gennem arbejde eller studier, siger Torben Poulsen og Eva Obdrup.

Kontakter

For yderligere kommentarer, kontakt venligst
Torben Poulsen eller Eva Obdrup
Hovedkasserer, Dansk Metal Forretningsfører, 3FA
mobil: 23 32 33 25 mobil: 23 43 46 08

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye