Cyklistforbundet

Nyt online cykelkatalog til skoler

Del
Masser af gode ideer, værktøjer og konkrete guides til skoler, der gerne vil styrke cyklingen i undervisningen.

Hvad kan skoler gøre for at blive en god cykelskole? Det kan de nu få svaret på i et helt nyt online inspirationskatalog. Det er udgivet af Alle Børn Cykler Alliancen og Cyklistforbundet og indeholder konkrete værktøjer til at bruge cyklen i skolen og få flere børn til at cykle. Baggrunden er den ulykkelige, at færre og færre børn cykler.

Kataloget indeholder tre guides, der henvender sig til henholdsvis lærere, ledelse og skolebestyrelser med konkrete værktøjer til at blive en god cykelskole. Der er desuden to guides til, hvordan de bedst involverer forældre og elever.

”Skolen er en god arena til, at børn lærer cyklen at kende som et sjovt, sundt og attraktivt transportmiddel. Med kataloget giver vi skolerne nogle konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan de griber opgaven an,” siger vicedirektør i Cyklistforbundet, Jane Kofod.

Nogle af de konkrete råd til lærerne lyder fx:
”Du kan fx sætte fokus på cykeltræning, flytte dansk- og matematikundervisningen op på cyklen og bruge cyklen, når klassen skal på tur i nærområdet.”

Skolerne kan også lade sig inspirere af andre skoler, der allerede har fået integreret cykling i dagligdagen. I inspirationskataloget ligger der fire cases med gode cykelskoler, nemlig Udefriskolen, Herstedøster Skole, Ejerslykke Skole og Tjørring Skole.

”Vi håber, skolerne vil finde god inspiration til at styrke cyklingen på deres skole, så vi kan få flere børn op i cykelsadlen,” siger Jane Kofod.

Alle Børn Cykler Alliancen er et samarbejde mellem Cyklistforbundet, Novo Nordisk, Jyske Bank og en række samarbejdspartnere, blandt andet flere kommuner og regioner for at få flere børn til at cykle.

Kataloget findes på:

https://www.alleboerncykleralliancen.dk/inspirationskatalog

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Udefriskolen ved Lemvig

Kontakter

Billeder

Links

Information om Cyklistforbundet

Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye