NorSea Group Denmark A/S

Nyt offshore vindselskab med store muskler

Del
Den norske offshorekoncern NorSea Group med 60 datterselskaber har etableret danskbaseret vindselskab, der kan levere hele pakken af ydelser til offshore vindindustrien. Virksomheden har allerede vundet ordrer i bl.a. Danmark, Tyskland, UK og Taiwan.

Selskabet er nyt men erfaringen stor i nyetablerede NSG Wind - en ny offshorespiller på markedet. Bag etableringen står nemlig den norske offshorekoncern NorSea Group, der med sine 51 års erfaring og mere end 60 datterselskaber er ledende inden for serviceydelser til offshoreindustrien. De har valgt at placere deres nye selskab i offshore vindbranchens metropol Esbjerg, med deres danske datterselskab Danbor som ejer.

”Offshore vind-markederne i både Europa, Asien og USA er i vækst og har brug for de ydelser, som Danbor og resten af selskaberne i koncernen allerede leverer til offshoreindustrien. Det er alt lige fra havbundsundersøgelser, inspektion af kabler, transport og logistik til både onshore og offshore, installation samt service og vedligehold. Derudover ejer koncernen også specialdesignede skibe og andet udstyr. Derfor var det oplagt at etablere NSG Wind, der fungerer som et salgs- og projektselskab for koncernens samlede vifte af ydelser,” fortæller Jørn Bue Madsen, CEO i Danbor og tilføjer:

”Vi har sikret udviklingen og tilpasningen af ydelserne til offshore vindkunderne, som er operatører, vindmøllefabrikanter og underleverandører. NSG Wind har forståelsen af, hvad der skaber værdi i de efterspurgte ydelser. Selskabet kan derfor sammensætte servicepakken og de rigtige leverandører i koncernen – lige fra en enkelt operation til mere omfattende multi-serviceprojekter.”

Allerede ordrer i ordrebogen

Til at lede NSG Wind hentede NorSea Group i foråret den tidligere forretningsdirektør i Apro Wind og senest CEO i organisationen Offshoreenergy.dk, Morten Basse ind som CEO. Han er kendt som en mand med et stort netværk i branchen, gode kundekontakter internationalt samt unikke evner for at bygge bro imellem Danmark og de udenlandske offshore vindmarkeder.

”NSG Wind har, gennem sit datterselskab ØER A/S, flere store kunder inden for installation og vedligehold af offshore møller i både i Danmark, Tyskland og UK. I Taiwan har vi indgået samarbejde med myndighederne om havneudvikling og er ved at etablere et joint-venture selskab med en lokal partner. Ligeledes har vi indgået samarbejdsaftaler på det amerikanske og canadiske marked, men vi glemmer ikke det danske marked, som med to store havmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak naturligvis er oplagt for os,” siger Morten Basse.

Han har sammensat et medarbejderteam, der er repræsenteret i henholdsvis Danmark, Frankrig og Norge. De har speciale inden for hvert serviceområder: subsea, havneservice, transport & logistik, marine-services, installation og pre-assembly samt service og vedligehold af møllerne.    

”Det er et drømmejob for mig udvikle en virksomhed for en stor koncern med et stærkt økonomisk fundament, og som kan levere serviceydelser fra møllekomponenterne forlader fabrikken til installation. Hertil den efterfølgende service og vedligehold. Ikke mindst fordi det også giver en unik mulighed for synergi mellem vores ydelser, risikominimering og dermed færre omkostningerne for kunderne,” konstaterer Morten Basse.

Billedtekst: En ny, dansk multi-service offshore vind virksomhed har netop set dagens lys. Som del af den internationale offshore organisation NorSea Group har NSG Wind alle muligheder for at blive en stærk spiller på såvel det danske som internationale marked. 

Nøgleord

Kontakter

CEO i NSG Wind Morten Basse på +45 27 87 95 40. Han opholder sig pt i Taiwan, CET +6
Jørn Bue Madsen, CEO Danbor +45 30 50 30 98

Billeder

Links

Information om NorSea Group Denmark A/S

NorSea Group Denmark A/S
NorSea Group Denmark A/S
Kanalen 1
6700 Esbjerg

79 11 19 00http://www.norseagroup.dk

Facts om NSG Wind og NorSea Group:

NSG Wind ejes af NorSea Group via datterselskabet Danbor i Danmark. Selskabet er under oprettelse.

Tidligere på året blev selskabet ØER A/S en del af NSG Wind. ØER har over 10 års erfaring i at levere serviceydelser til offshore vind industrien på det europæiske marked. Morten Basse er foruden at være CEO i NSG Wind også CEO i ØER.

Følg pressemeddelelser fra NorSea Group Denmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NorSea Group Denmark A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye