Nyt netværk vil række ud til familier i Aalborg Øst
17.8.2022 13:53:26 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Familier og enlige bliver mødt med åbne arme og masser af nærvær i et fællesskab med andre mennesker, der også kender til en hverdag med forskellige udfordringer som fx ensomhed, skilsmisse, presset økonomi eller sygdom.
Det er tanken bag Familienetværket Aalborg Øst, som starter op tirsdag den 6. september. Familienetværket er et gratis tilbud til familier og enlige og drives i partnerskab mellem Frikirken International Church og Blå Kors Danmark.
Kelvin Sam, der er projektleder for det nye familienetværk, håber, at netværket bliver taget godt imod i Aalborg Øst:
"Vi vil gerne være et lokalt netværk i østbyen og gøre en forskel for de mennesker, der bor her. Familienetværket er for alle, som har brug for netværk, omsorg og socialt samvær. Vi vil gerne skabe et rum, hvor alle kan komme, lige meget hvem de er, og hvor de i er i deres liv. Alle er velkommen," siger han.
Festlig opstart med hoppeborg og tryllekunstner
Familienetværket mødes tirsdage i lige uger fra kl. 16.30 - 19.00 i kirkens lokaler på Troensevej 9 i Aalborg.
Når familierne mødes, vil der være plads til sjov og hygge og også kreative aktiviteter for både børn og voksne og inspiration til hverdagen. Der vil være andagt for dem, der har lyst. Det er gratis for familierne at deltage i spisning og aktiviteter.
Til opstartsfesten den 6. september har kirken arrangeret hoppeborg, snacks til børn og voksne og underholdning med en tryllekunstner. Hvis man ønsker at deltage i fællesspisning, skal man tilmelde sig til Kelvin Sam på tlf. 21 20 84 12 eller kes@blaakors.dk senest den 4. september.
Familienetværket Aalborg Øst er det fjerde familienetværk i Aalborg, som Blå Kors driver i partnerskab med en lokal kirke.
"Vi har rigtig gode erfaringer med, at familienetværkene kan række ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyde et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for det nye partnerskab med Frikirken International Church, som giver os mulighed for at hjælpe sårbare familier og enlige i Aalborg Øst," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum