Nyt lovforslag lægger op til at styrke borgernes retssikkerhed ved ekspropriation
De foreslåede ændringer er en opfølgning på Ekspropriationsudvalgets betænkning, der blev afleveret til erhvervsministeren i juni måned, og som pegede på muligheder for og konsekvenser ved at forbedre borgerens retssikkerhed ved kommunal ekspropriation efter planloven.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Den private ejendomsret er en helt fundamental ret i vores samfund, og ekspropriation hører derfor til blandt de største indgreb, man som offentlig myndighed kan gribe til i forhold til borgerne næst efter frihedsberøvelse. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi allerede nu kan følge op på de første af Ekspropriationsudvalgets anbefalinger og give borgerne en større retssikkerhed ved ekspropriation efter planloven.”
Lovforslaget skal styrke borgernes retssikkerhed ved at:
- Det skrives direkte ind i planloven, at ekspropriation kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser, som det også fremgår af grundloven.
- Der indføres en tidsfrist i planloven, så en lokalplan kun kan danne grundlag for ekspropriation op til 5 år efter dens offentliggørelse.
- Det bliver et krav, at redegørelsen, der ledsager en lokalplan, skal indeholde oplysninger om, at den endelige lokalplan kan danne grundlag for ekspropriation. Borgerne får derfor mulighed for at se i redegørelsen, om der er risiko for ekspropriation.
I lovforslaget lægger regeringen op til, at de nye regler skal træde i kraft den 1. januar 2019.
Fakta: Kommunal ekspropriation efter planloven
Kommunalbestyrelserne vedtager lokalplaner, der regulerer anvendelsen af arealer inden for planens område. Lokalplanen skal ledsages af en redegørelse, der forklarer, hvad planen går ud på.
En endeligt vedtaget og offentliggjort lokalplan kan danne grundlag for ekspropriation af en ejendom, hvis en række betingelser er opfyldt.
- Ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen.
- Ekspropriationen skal være både nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet, så den er i overensstemmelse med grundlovens krav om, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor hensynet til almenvellet kræver det.
- Indgrebet over for ejeren af ejendommen skal stå i et rimeligt forhold til de almene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriationen.
For yderligere oplysninger kontakt:
Presserådgiver i Erhvervsministeriet Ditte Vibe Petersen, divipe@em.dk, tlf.: 91 33 70 97.
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum