OKNygaard A/S

Nyt logo er blomstret frem hos Carl Ras i Holstebro

Del
Hos Carl Ras, en af landets største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj, ønsker man at fremme den grønne omstilling. Et ønske, der harmoner godt med anlægsgartnervirksomheden OKNygaard og deres arbejde med naturbaserede løsninger og en mere bæredygtig anlægsbranche. Det er der kommet et nyt samarbejdsprojekt ud af, som også inkluderer Turf Tank og Husqvarna. Resultatet er et stort og blomstrende Carl Ras-logo, som kan ses på mange hundrede meters afstand.

Med ønsket om grøn omstilling følger ofte et behov for inspiration, nytænkning og ny teknologi. Hos Carl Ras var det ikke meget anderledes. Med ønsket om at gøre mere for naturen uden de store vedligeholdelsesudgifter, søgte man nye og anderledes idéer til at opnå mere biodiversitet hos førende anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard, der bl.a. har syv afdelinger i Jylland.

Sammen fik man idéen om at lave den genkendelige Carl Ras-vædder fra virksomhedens logo som en 30 x 50 meter stor blomstereng på græsplænen ved engrosvirksomhedens adresse i Holstebro. Frøblandingen skulle øge biodiversiteten og blomstre med blå blomster for at matche Carl Ras’ farveprofil, men den mest udfordrende opgaver var at finde en måde, hvorpå logoets form kunne stå skarpt frem, uden at Carl Ras skulle frem med saksen hver uge. Løsningen viste sig at være en Husqvarna robotklipper med GPS-styring.


Mere vild natur og store brændstofbesparelser – projektet er win-win

Selvom OKNygaard lever af at tilbyde grøn pleje til bl.a. virksomheder og kommuner, tilbyder anlægsgartnervirksomheden også professionelle robotklipperløsninger. De sørger for både opmåling, levering og installering, løbende service samt opbevaring af robotten hen over vinteren. Projektet hos Carl Ras kunne dog ikke klares med en traditionel robotklipper, der kører efter et nedgravet kabel. Det krævede eksakt klipning af græsset udenom og indeni logoet, og derfor søgte OKNygaard hjælp hos Husqvarna.

’’Vi tog fat i Husqvarna og fortalte dem om vores – måske tossede – idé med et kæmpemæssige biodiverst logo. Vi havde behov for en robotklipper, som ikke er afhængig af et kabel, men som kan indstilles med stor præcision – fx ved hjælp af GPS-koordinater. Heldigvis var Husqvarna med på idéen og klar til at hjælpe’’, fortæller Emil Utoft, der er salgschef hos OKNygaard. De GPS-styrede robotter kan bruges til et væld af projekter inden for grøn drift, ikke mindst biodiverse logoer i alle afskygninger. GPS-punkterne styres og justeres nemt via Bluetooth, så man undgår eventuel manuel eftertrimning.

I efteråret fik OKNygaard sammen med Turf Tank optegnet Carl Ras-vædderen på det store græsareal, som nu kun manglede tilsåning med en ’’Blå hav’’-frøblanding. Knapt et år er passeret og et nyt Carl Ras-logo i blålige nuancer er nu blomstret frem. Det glæder Henning Højgård Kristensen, der er salgschef hos Carl Ras Engros Beslag. 

’’Med det nye logo skaber vi flere fødekilder til insekter og mere vild natur, der samtidig er flot at se på og som ikke kræver vedligeholdelse. Man bliver glad af at se ud på blomsterengen, når man kører forbi butikken eller kigger ud ad vinduet. Derudover er vi også rigtig tilfredse med, at vi nu sparer brændstof og dermed CO2 ved ikke at skulle have store traktorer kørende frem og tilbage hele tiden, når græsset skulle slås’’, udtaler Henning Højgård Kristensen.

Med biodiversitetsprojektet håber Carl Ras på at kunne inspirere andre virksomheder til at benytte deres erhvervsarealer til skabelsen af mere vild natur og biodiversitet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye