Nyt liv til historisk rastepladscafé på Sjælland
I gamle dage var Storkereden i Lyngby nord for København ikke bare en rasteplads, hvor man holdt ind for at strække benene og få sig en pause. Det var et decideret udflugtsmål, og særligt på lørdage og søndage var det ikke ualmindeligt, at træbygningen opført i bondegårdsstil med stråtækt tag var fyldt til allersidste plads.
Frem til starten af 1990´erne var stedet en velbesøgt restaurant, som mange – især lokalbefolkningen – stadig har gode minder om i dag. Siden blev det stadig sværere at drive restaurant, og bygningen har været lukket siden 2014.
Det bliver der lavet om på inden længe, da OK har underskrevet en aftale med Vejdirektoratet om at videreføre Storkeredens café og kiosk i løbet af 2. halvår 2023. Som en del af aftalen vil det danske energiselskab med hundredvis af tankstationer i hele landet også opsætte otte ladepunkter på Storkereden og fire ladepunkter på Lærkereden, der ligeledes ligger langs Helsingørmotorvejen.
”Det er glædeligt, at opgaven med at skabe et behageligt sted til rast på Helsingørmotorvejen nu bliver løftet. At der samtidig også kommer ladepunkter til elbiler er et stort plus, og forhåbentlig vil mange grønne elbilister og andre, der har brug for en pause, slå et smut forbi den historiske café og være med til at give stedet liv, som det havde i fordums tid,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Da Storkereden slog dørene op i 1959, skete det som den første bemandede rasteplads på den første motorvejsstrækning i Danmark. Sidst i 1990’erne tjente bygningen som Vejdirektoratets tilsynskontor i forbindelse med udvidelsen af Helsingørmotorvejen. Herefter blev Storkereden igen drevet som spisested frem til 2014. Siden har bygningen været lukket – kun afbrudt af forsøg med foodtrucks på parkeringspladsen.
”Vi er glade for, at vi har fundet en operatør, som har lyst til at genoplive Storkereden i en ny og moderne udgave med kombineret ladepark og cafédrift. Den kombination tror og håber vi vil være attraktiv for trafikanterne. For når bilen skal lades op, vil mange måske også få lyst til kaffe, snacks og andet, mens de venter,” siger Mette Fynbo, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Også hos operatøren er der glæde at spore, lyder det fra Kenneth Korsgaard, der er markedsdirektør i OK.
”Vi er meget glade og stolte over at have vundet Vejdirektoratets udbud. Vi har længe ledt efter en trafikorienteret placering langs det danske motorvejsnet, og derfor glæder det os, at vi snart kan tilbyde gode opladningsmuligheder og cafédrift til de mange trafikanter, som benytter Helsingørmotorvejen. Vi forventer, at butikken står klar til åbning i 2. halvår 2023. Der skal laves rigtig meget, men på nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvornår det kommer til at finde sted. Så det skal afklares, og derefter skal den endelige dato afstemmes med Vejdirektoratet,” siger han.
Kontrakten med OK løber over 15 år og træder i kraft mandag 1. maj 2023.
Nøgleord
Kontakter
Mette FynboAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 93mfy@vd.dkTransportministeriets pressetelefon:
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Foreninger og virksomheder får 27,7 mio. til at dele elbil12.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Puljemidlerne skal skabe grobund for et grønt alternativ til bilejerskab uden for de store byer og går til etablering af el-delebilsordninger, ladeinfrastruktur og udviklingsprojekter.
Djurslandsmotorvejen skal have nye striber ved Aarhus N og spærres derfor kortvarigt11.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 15. december - samt to dage i januar - vil Djurslandsmotorvejen være spærret i aften- og nattetimerne, mens Vejdirektoratets entreprenør lægger nye striber på vejen. Trafikanter må i perioden ud på en omkørsel.
Reparation af fuge på Vejlefjordbroen natten mellem torsdag og fredag10.12.2025 15:38:42 CET | Nyhed
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem torsdag den 11. december og fredag den 12. december for at genere trafikanterne mindst muligt.
E45 spærres i nordgående retning mellem Skanderborg N <51> og Hørning <50> i to gange seks timer26.11.2025 09:05:49 CET | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej og tilkørslen herfra til Aarhus Syd Motorvejen spærres i nordgående retning fra Skanderborg N <51> til Hørning <50> i to nætter mellem klokken 22:00 og 04:00 fra mandag den 1. december til onsdag den 3. december.
En weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen20.11.2025 08:42:34 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Det betyder vejarbejde på broen i den kommende weekend den 21. – 24. november 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum