KFUKs Sociale ArbejdeKFUKs Sociale Arbejde

Nyt landsdækkende krisecentertilbud skal hjælpe voldsramte kvinder i misbrug

Del
Ågården udefra
Ågården udefra

Hvis man er voldsramt kvinde og samtidig har et aktivt misbrug eller psykisk sygdom, går man ofte forgæves på landets kvindekrisecentre, hvor der ofte bor familier med børn, og det harmonerer dårligt med et behov for dagligt indtag af stoffer eller alkohol. Der findes i dag kun ganske få pladser på krisecentre, hvor man kan komme med misbrug eller psykisk sygdom – og ofte har de kvinder, der kommer i Rederne, været for svære at rumme selv for disse tilbud.

 Det bliver der lavet om på fra den 16.8.2019, hvor Redernes Krisecenter åbner officielt. Redernes Krisecenter er centralt placeret midt i landet i smukke omgivelser på Ågården, Svendsgade 21, Odense.

Mange af de kvinder, der kommer i landets 5 Reder, er opvokset med både fysisk, psykisk og økonomisk vold tæt inde på livet. Den har fulgt dem igennem årene mere eller mindre som et grundvilkår i det barske liv, de lever. Et liv, hvor kaotisk misbrug, hjemløshed, prostitution og fysiske og psykiske lidelser for mange er en del af tilværelsen. Volden kan komme fra en nær relation som fx en kæreste eller samlever eller fra andre i kvindens netværk såsom en pusher, andre i miljøet eller andre kvinder. Den kan vise sig både i form af trusler, overgreb, en fastholdelse i misbrug, eller decideret grov livstruende vold.

I efteråret 2017 fik KFUKs Sociale Arbejde bevilliget penge fra Satspuljen til at udvikle et tilbud til de kvinder, som er i misbrug, og som samtidig har volden tæt inde på livet. I november 2018 blev dette beløb suppleret med et større beløb fra Augustinus Fonden. Tilsammen har midlerne gjort det muligt at etablere Redernes Krisecenter.

”Det har længe været et ønske at kunne gøre noget for de kvinder, der på samme tid har vold og misbrug i deres liv. Vi er derfor rigtig glade for omsider at kunne åbne Redernes Krisecenter – et tilbud til de kaotiske kvinder, der er i misbrug, eller som kæmper med større psykiske problemer”, siger Helle Jarlmose, generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde.

”Tanken bag Redernes Krisecenter er, at det skal være muligt at arbejde parallelt med at bearbejde volden i kvindernes liv og samtidig hjælpe kvinderne med at få behandlet deres misbrug. De to indsatser skal gå hånd i hånd”, siger Mette Guul, der er forstander for Reden i Odense og Redernes Krisecenter.

”Kvindernes misbrug forsvinder jo ikke, bare fordi de bliver indskrevet på et krisecenter. Hvis man har et massivt misbrug, har man brug for stofferne. Både fordi kroppen skriger på dem, og fordi livet gør ondt. Kvinderne bruger stofferne til at lukke ned for livet. Derfor er vi i dialog med behandlingscenteret med henblik på et samarbejde for netop at få fagekspertise ind til at håndtere kvindernes misbrugsproblemer” siger hun.

Der er plads til 20 kvinder på det nye krisecenter, der modtager kvinder fra den 19.8.2019. Redernes Krisecenter er for voldsramte kvinder med et aktivt misbrug, og der kan derfor ikke bo kvinder med børn. Redernes Krisecenter er en del af KFUKs Sociale Arbejde.

Nøgleord

Kontakter

Pernille Kjær Jessen, kommunikationsansvarlig, KFUKs Sociale Arbejde, tlf. 2946 8271 / pkj@kfuksa.dk


Mette Guul, forstander Reden Odense og Redernes Krisecenter, tlf. 2870 8042 / mgu@redenodense.dk

Billeder

Ågården udefra
Ågården udefra
Download

Links

Information om KFUKs Sociale Arbejde

KFUKs Sociale Arbejde
Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal
1153 København K

http://www.kfuksa.dk

KFUKs Sociale Arbejde er en medlemsorganisation, som siden 1947 har arbejdet for at hjælpe socialt udsatte mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af hjemløshed, stof- eller alkoholmisbrug, psykisk sygdom, prostitution, vold eller fattigdom.

 

KFUKs Sociale Arbejde består i dag af Rederne (København, Odense, Aarhus og Aalborg), Reden International, Reden Ung, kontaktcentret Vesterbro, KFUKs Sociale Arbejde Krisecenter i København, Redernes Krisecenter i Odense, den selvejende institution Lindevangen på Frederiksberg samt vores genbrugsbutikker Reden Genbrug.

 

Følg pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde

Nyt midtjysk krisecentertilbud skal hjælpe kvinder i misbrug10.1.2022 11:53:23 CET | Pressemeddelelse

Hvis man er voldsramt kvinde og samtidig har et aktivt misbrug eller psykisk sygdom, går man ofte forgæves på landets kvindekrisecentre, hvor der bor familier med børn, og det harmonerer dårligt med et behov for dagligt indtag af stoffer eller alkohol. Der findes i dag kun ganske få pladser på krisecentre, hvor man kan komme med misbrug eller psykisk sygdom – og ofte har de kvinder, der kommer i Rederne, været for svære at rumme selv for disse tilbud.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye