ALK

Nyt lægemiddel til behandling af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider er nu tilgængeligt i Japan

Del
ALK meddelte i dag, at tabletvaccinen MITICURE™ nu bliver tilgængelig på recept i Japan til voksne og unge (12-64 år), som lider af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider.
Husstøvmider er den mest almindelige årsag til allergi i verden. Der menes at være op mod 200 millioner patienter med allergi forårsaget af husstøvmider på verdensplan. (Foto: www.alk.net)
Husstøvmider er den mest almindelige årsag til allergi i verden. Der menes at være op mod 200 millioner patienter med allergi forårsaget af husstøvmider på verdensplan. (Foto: www.alk.net)

MITICURE™ er fra i dag optaget på listen over tilskudsberettigede lægemidler i Japan og vil blive lanceret i begyndelsen af december 2015.

MITICURE™ er det japanske varemærke for tabletvaccinen mod husstøvmideallergi, som ALK har givet i licens til Torii i Japan. MITICURE™ er godkendt til voksne og unge (12-64 år) til behandling af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider. Torii gennemfører i øjeblikket et klinisk fase III-studie med ca. 400 patienter med henblik på også at få produktet godkendt til behandling af børn (5-11 år).

Torii har i forbindelse med lanceringen af MITICURE™ udsendt en meddelelse, som kan findes på http://www.torii.co.jp.

Produktet blev for nylig godkendt i 11 europæiske lande og forventes snart at være tilgængeligt på de første europæiske markeder under produktnavnet ACARIZAX® til behandling af allergisk rhinitis og allergisk astma i voksne (18-65 år) forårsaget af husstøvmider.

Produktet er også under udvikling til andre markeder i verden i samarbejde med ALKs partnere: MSD (kendt som Merck i USA og Canada) i Nordamerika, Abbott i Rusland og Seqirus (tidligere bioCSL) i Australien og New Zealand. Produktet er den bedst dokumenterede allergivaccine nogensinde, og udviklings­aktiviteterne har indtil videre omfattet ca. 6.000 patienter verden over.

ALKs partnerskab med Torii omfatter udvikling, registrering og kommercialisering af to tabletvacciner (allergiimmunterapi) i Japan. Torii forbereder i øjeblikket indsendelsen af en registreringsansøgning for det andet produkt, en tablet­vaccine mod allergi forårsaget af japansk cedertræpollen, efter at et fase II/III-klinisk studie med succes blev afsluttet tidligere i år.

Nøgleord

Billeder

Husstøvmider er den mest almindelige årsag til allergi i verden. Der menes at være op mod 200 millioner patienter med allergi forårsaget af husstøvmider på verdensplan. (Foto: www.alk.net)
Husstøvmider er den mest almindelige årsag til allergi i verden. Der menes at være op mod 200 millioner patienter med allergi forårsaget af husstøvmider på verdensplan. (Foto: www.alk.net)
Download

Information om ALK

ALK
ALK
Bøge Alle 1
2970 Hørsholm

+45 45 74 75 76https://www.alk.net/
Om ALK ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 1.900 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Merck, Torii, Abbott og Seqirus (tidligere bioCSL) om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Nordamerika, Japan, Rusland, Australien og New Zealand. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

Følg pressemeddelelser fra ALK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALK

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye