Nyt kviktest-center åbner i Billund
24.3.2021 15:02:02 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Et nyt kviktest-center i Billund ser dagens lys fredag den 26. marts. Centret skal servicere både borgerne i byen og de turister, som i løbet af den forestående turistsæson kommer for at besøge byens attraktioner.
Når samfundet genåbner, vil det være et krav, at alle over 15 år kan fremvise et coronapas med bevis på vaccination, tidligere overstået infektion eller en negativ test, som maksimalt er 72 timer gammel, inden man besøger for eksempel forlystelsesparker, restauranter og caféer.
”Det bliver fuldstændigt afgørende for vores mange virksomheder og forlystelsesparker inden for oplevelsesturismen i Billund, at der er gode testmuligheder. Jeg håber derfor, at både vores borgere og virksomheder vil opleve det som en stor hjælp, at der nu kommer et fast kviktest-center i byen,” siger Ib Kristensen, borgmester i Billund Kommune.
Det nye kviktest-center kommer til at erstatte de to ugentlige besøg fra den mobile teststation i Billund Idrætscenter.
Faste åbningstider
Første åbningsdag i kviktest-centret er fredag den 26. marts.
”Vi vil stadig anbefale folk at blive testet hjemmefra, inden de besøger Billund, for kviktest-centret har ikke ubegrænset kapacitet, og man risikerer derfor at stå i kø. Men netop, fordi Billund får besøg af så mange turister, giver det god mening med et kviktest-center i byen, så man kan få en lyntest, hvis man har glemt det på forhånd,” siger Lene Bruun, leder af HR og Sundhedsstaben i Billund Kommune.
Centret kommer til at ligge i LEGOLAND Castle Hotel, Åstvej 20. Åbningstiderne bliver indtil videre følgende:
Mandag: 09:30-17:30
Tirsdag: 09:30-17:30
Onsdag: Lukket
Torsdag: 09:30-17:30
Fredag: 09:30-17:30
Lørdag: 10:00-17:30
Søndag: 10:00-17:30
Godt samarbejde
Centret er kommet i stand efter et godt samarbejde mellem Billund Kommune, Region Syddanmark og LEGOLAND.
”Vi er naturligvis glade for, at der nu kommer en fast mulighed for hurtigtest ved LEGOLAND Castle Hotel. Vi opfordrer generelt vores gæster til at få taget en test, inden de kommer til Billund, men der vil selvfølgelig være nogle, der ikke har set det, og så er det dejligt at have muligheden så tæt på,” siger Kasper Tangsig, pressechef i LEGOLAND.
LEGOLAND forventer, at gæsterne primært vil bruge testcentret i tidsrummet mellem 9.30-12.00.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
