Varde Kommune

Nyt kunstværk sættes op: Relief doneret af Poul Erik Bech Fonden portrætterer hverdagen

Del
12 marmorplader med relieffer, der portrætterer hverdagen skal pryde en gavlvæg på Varde Biblioteks bygning i Rådhusstræde.

KUNST

I morgen, torsdag den 4. marts, sættes et nyt kunstværk op i Rådhusstræde på gavlen af Varde Bibliotek. Det er en gave fra Poul Erik Bech Fonden, der gennem tiden har givet rigtigt mange kunstværker og skulpturer til Varde Kommune.

De nye kunstværk hedder ”Kaffen er klar” og er lavet af billedhugger Laila Westergaard. Det er udført i marmor og består af 12 plader, der måler 60x60 cm. Hver plade fortæller en historie om hverdagen for det enkelte menneske startende med at nyde morgenkaffen, læse nyhederne og se, hvad der udspiller sig i den store verden.

Poul Erik Bech Fonden har erhvervet dette kunstværk direkte hos kunstneren, der selv har besøgt Varde for at finde en egnet placering.

På grund af den aktuelle coronasituation afholdes der først fernisering for værket, når coronarestriktionerne tillader det.

Pressen er velkommen til at besøge installationsarbejdet fra kl. 14.


Fakta

  • Laila Westergaard er født i 1964 og uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Güzel Sanatlar Fakültesi i Istanbul.
  • Hun laver skulpturer og relieffer og har blandt andet lavet værket ”Ord på vej” ved Ribe Katedralskole og døbefonte til flere kirker.

CITAT

Mads Sørensen (V), formand for Udvalget for Kultur og Fritid:

”Varde Kommune er taknemmelig for den store indsats, Poul Erik Bech Fonden gør for at udbrede kunsten i Varde Kommune. Og i disse tider, hvor meget stadig er lukket ned, får vi nu endnu et kunstværk, man kan gå på opdagelse efter i byrummet i Varde.”

Kontakter

Mads Sørensen (V), formand for Udvalget for Kultur og Fritid
masp@varde.dk
Tlf.: 21 26 81 53


Signe Mejstrup Sørensen, kulturkonsulent ved Varde Kommune
ssre@varde.dk
Tlf.: 20 35 82 58


Anne Brik Jensen, kommunikationsmedarbejder ved Varde Kommune
abri@varde.dk
Tlf.: 21 30 91 87

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye