Nyt konsultationsbord gør den svære patientsamtale bedre

Den første lægesamtale på hospitalet efter en kræftdiagnose er vigtig. Det er her, patienten får informationer om sygdomsbillede, behandlingsmuligheder, medicineringsplan og eventuelt også overlevelseschancer.

Internationale studier viser, at kræftpatienter efter denne indledende konsultation husker mellem 40 og 80 procent af samtalens indhold. Men de viser også, at cirka halvdelen af disse erindrede informationer er forkerte. 

En forskergruppe fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet har derfor undersøgt mulighederne for at forbedre kræftkonsultationerne ved hjælp af teknologi. De er nu klar med en færdig prototype på et interaktivt bord, der kan øge kvaliteten i kommunikation omkring diagnose og behandlingsforløb.

”Vores observationer af konsultationer og designforløb med patienter, pårørende og læger viser, at der er betydelige gevinster at hente ved at skabe interaktive redskaber og interiører, der kan støtte den svære samtale” siger Peter Gall Krogh, professor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Design kan øge tillid mellem læge og patient

Professor Krogh har sammen med sin forskergruppe gennemført en række studier af konsultationssamtaler mellem læger, patienter og pårørende.

I en periode på 6 måneder har han i samarbejde med Onkologisk afdeling på Hospitalsenheden Vest  indsamlet data, gennemført brugerinddragende designprocesser, designet samt testet prototype af et interaktivt bord for det, han kalder "den svære samtale".  

”Vi har lavet en prototype på et bord, der kan give bedre samtaler. Vores grundlæggende designintention har været at ændre på balancen i konsultationen mellem sundhedsfagligt personale, patienter og pårørende og skabe en større grad af gensidighed, tillid og dialog mellem dem,” siger Peter Gall Krogh.

Bordfladen er udformet som en kvart cirkel med en række interaktive brikker. Brikkerne har påskrifter, der matcher samtalens typiske emneindhold som for eksempel ”behandling”, ”bivirkninger” og ”hverdagen”.

De er placeret, så både læge, patient og pårørende kan være medbestemmende i forhold til at strukturere konsultationens indhold og forløb, og det giver samtalen en større værdi, siger overlæge Hanne Linnet, Hospitalsenheden Vest:

"Ved at følge dette forskningsprojekt har vi fået nye perspektiver på den gode samtale mellem sundhedsprofessionelle, pårørende og patienter. Det interaktive bord kan bidrage til at kvalificere dialogen til fordel for alle parter."  

Bordet "husker" samtalen
Desuden har bordet en integreret mikrofon, der gør det muligt at lave en lydoptagelse af samtalen og arkivere den med en kapitelinddeling, som svarer til brikkernes påskrifter.

Efter samtalen får patienten en emneinddelt lydfil tilsendt, som letter adgangen til information. Samtidig kan lydfilen fungere som supplement til de journaliserede oplysninger om patienten hos lægen.

”Med det interaktive bord løser vi to udfordringer. For det første gør vi det muligt at skabe en meget mere  differentieret samtale, som tager udgangspunkt i den enkelte patients specifikke behov, sygdomsbillede og evne til at kapere information. For det andet gør vi det muligt at gemme og strukturere vigtige oplysninger i et audiofil-format,” siger Peter Gall Krogh.

Arbejdet med at designe det interaktive bord er beskrevet i en videnskabelig artikel, der tildelt en ”Best Paper Award” på verdens største og vigtigste forskningskonference inden for interaktionsdesign (CHI 2018).

Læs den videnskabelige artikel her. 

Snart klar til markedet

Bordet er i den første designprototype blevet testet i en række interventionsstudier med patienter og pårørende, og resultaterne er positive. Herning Sygehus undersøger derfor mulighederne for at gøre det til fast inventar på Det Nye Hospital i Vest (DNV-Gødstrup), som i dag er under opførelse.

Forskerne håber, at de i løbet af kort tid kan kommercialisere designet og teknologien i samarbejde med relevante virksomheder.

”Lige nu er bordet en forskningsmæssig prototype, og vi har brug for en kommerciel partner til at se på, hvordan det kan implementeres i sundhedssektoren på en økonomisk bæredygtig måde. På sigt håber vi, at bordet kan videreudvikles og skabe værdi også hos den almindelige praktiserende læge og andre steder, hvor man gennemfører samtaler – for eksempel hos psykologen, i banken eller hos advokaten,” siger Peter Gall Krogh.