Nyt konsortium får ansvar for jobskabelse under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram
4.4.2022 18:50:49 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet har afsat en milliard kroner til Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) over de næste fem år, hvoraf 220 millioner kroner går til at forbedre unges muligheder på arbejdsmarkedet, entreprenørskaber og adgang til relevante erhvervsuddannelser. Foruden PlanBørnefonden består konsortiet af Dansk Erhverv, GAME og Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, U-landssekretariatet og lokale partnere. Det ventes at flere end 100.000 unge kvinder og mænd vil tilegne sig nye færdigheder og bedre adgang til arbejdsmarkedet. Indsatserne bidrager til DAPP’s vision med at skabe bedre liv for unge i regionen.
Mellemøsten og Nordafrika lider under høj arbejdsløshed blandt de 15 til 24-årige, som er blevet forværret under coronakrisen. Alene i Egypten og Tunesien står henholdsvis 26 procent og 37 procent af de unge uden job eller uddannelse. Det skyldes blandt andet, at en stor del af de unge, der i forvejen har en uddannelse, stadig ikke opfylder behovene på det private arbejdsmarked. Unge kvinder har grundlæggende sværere ved at komme i beskæftigelse end jævnaldrende mænd. Også selvom de har tilsvarende eller bedre uddannelsesbaggrund.
Derfor har programmet fokus på at, at unge får digitale kompetencer og færdigheder inden for blandt andet grøn omstilling, som arbejdsmarkedet kræver. I tæt samarbejde med de unge skal vejen banes for, at uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv nedbryder barrier, som holder unge – og særligt kvinder – uden for arbejdsmarkedet. Samtidig kan de unge få redskaber, kompetencer og adgang til finansiering, så de kan starte egen forretning.
”Det er helt afgørende for regionen, at den kommende generation - og særligt unge kvinder -etablerer sig på arbejdsmarkedet. Det og andre udfordringer glæder vi os til at arbejde med i tæt samarbejde med de unge selv, lokale partnere og den private sektor. Vi er taknemmelige og stolte over muligheden for at bygge videre på de resultater, der er skabt under DAPP,” siger vicedirektør i PlanBørnefonden, Anne Smith Petersen.
Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram begyndte i 2003 og skal styrke samarbejdet og forståelsen mellem Danmark og MENA-landende.
Konsortiet går nu ind i en planlægningsfase med Udenrigsministeriet, hvorefter programmet endeligt godkendes og starter i juli 2022.
Kontakter
Andreas MalmosSenior Communications AdvisorKommunikation
Tlf:21967786andreas.malmos@planbornefonden.dkInformation om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation11.5.2026 10:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristiske figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
PlanBørnefonden reagerer på Libanon-våbenhvilen: Skal være mere end et pusterum17.4.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Den netop annoncerede 10-dages våbenhvile i Libanon skal være mere end et pusterum. Planbørnefonden tilbyder interview med humanitær ekspert og med programdirektør for Planbørnenfondens landekontor i Libanon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum