Danmarks Idrætsforbund

Nyt koncept: Motion direkte til døren i landets børnehaver og sfo’er

Del
DIF og 12 specialforbund har været med til at støtte og udvikle det nye KidsSport, der leverer sjov motion til landets institutioner på en helt ny måde.

Børnene i landets børnehaver og sfo’er får nu mulighed for at være aktive og dyrke motion på en ny og sjov måde med de nyudviklede sportskasser fra KidsSport. Sportskasserne er udviklet i samarbejde med DIF og 12 specialforbund som rugby, brydning og orienteringsløb. 

Sportskasserne, der kan bestilles via abonnement på kidssport.dk, leveres direkte til døren i institutionerne, og kasserne indeholder sportsrekvisitter og gode tips til motion, der kan få legen og idrætten i gang med det samme i børnehaverne og sfo’erne.

”Sportskasserne er udviklet af specialister med viden om børn, sport og motivation, og indholdet bygger på, at børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig. Det unikke ved sportskasserne er, at de tager udgangspunkt i rigtige sportsgrene, som børnene rent faktisk kan gå til i fritiden og foreningslivet. Sportskasserne er nemme at sætte i gang for pædagogerne, og børnene vil elske aktiviteterne, da de er fyldt med humor og sjov motion,” siger Anders Flaskager, der er manden bag KidsSport.

DIF har konkret støttet konceptet med 400.000 kroner via DIF Trendforum, hvor der er fokus på nye idrætstrends, hvilket både kan være konkrete aktiviteter samt overordnede idrætstendenser. Derudover har KidsSport arbejdet tæt sammen med 12 specialforbund for at kunne udbyde det mest optimale idrætsprodukt.

”Vi har valgt at støtte det her, fordi vi synes, det er en interessant måde at præsentere vores idrætter på ude i institutionerne. Det er en let tilgængelig vej til motion for vores yngre publikum, og forhåbentlig kan vi på den måde få flere børn til at få et aktivt liv og få øjnene op for konkrete idrætsgrene,” siger DIF’s udviklingschef, Anne Pøhl Enevoldsen. Hun fortsætter:

”Det her er et udtryk for, at DIF gerne vil åbne sig op for nye trends og samarbejdspartnere i forhold til at få bredt endnu flere idrætstilbud ud til den brede befolkning. I øjeblikket er der en samfundstrend, der går på, at man som forbruger kan få leveret alt til døren, og hvorfor skulle det ikke også være tilfældet med idræt?”

Udover KidsSport lanceres i dag også FamlySport (se mere på famlysport.dk), som er sportskasser leveret direkte familien Danmark.

Foto:
Kenneth Stjernegaard

Kontakt:
Anne Pøhl Enevoldsen, udviklingschef i DIF, ajp@dif.dk, mobil 20 85 50 00
Anders Flaskager, KidsSport, anders@famlysport.dk, mobil 42 67 68 05

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye