Nyt koncept løfter stærke og svage elever i matematik

En rettidig matematikindsats er afgørende for at løfte niveauet blandt eleverne i den danske folkeskole. Men matematiklærerne skal væk fra den gængse tankegang om at lære eleverne den mest hurtigste vej hen til facit. Det handler om at bruge matematikken til at fordybe sig og løse problemer. På den måde får lærerne løftet både de stærkeste og de svageste elever i klassen.

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i et nyt forskningsprojekt, som Københavns Professionshøjskole i samarbejde med VIA University College og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet står bag. Projektet er finansieret af A.P. Møller Fonden og har igennem to år arbejdet med at løfte både de stærkeste og svageste elever i matematik på andet og ottende klassetrin i 81 folkeskoler.

Undervisningskonceptet kaldes ’Tidlig matematikindsats til marginalgruppeelever’ (TMTM) og har vist dokumenteret effekt i et lodtrækningsforsøg. Konceptet er afprøvet af lærere og ledelse og opleves overkommeligt og rentabelt for de enkelte skoler at gå i gang med.

Markant løft
Hvis man fokuserer på de svageste elever, i såvel anden som ottende klasse, er effektstørrelsen målt til 0,38, hvilket svarer til, at de i løbet af 12 uger har rykket sig 50-75 procent mere end kontrolgruppen med hensyn til deres matematikkundskaber. Og hvis man ser på de stærkeste elever i anden klasse, så har de også i gennemsnit formået at rykke sig med en effektstørrelse på 0,24 i den samme periode, hvilket svarer til godt og vel en fordobling i forhold til fremgangen i kontrolgruppen.

”Det er sammenlignet med andre skolebaserede danske indsatser betragtelige effekter,” siger professor Michael Rosholm fra TrygFondens Børneforskningscenter.

”Noget af det unikke ved ’Tidlig matematikindsats til marginalgruppeelever’ er, at vi ser en stor effekt hos både svage og stærke elever. Alle elevers matematiske kompetencer bliver løbende kortlagt, støttet og udfordret i forhold til, hvor de er i deres udvikling,” forklarer Jimmy Harder, som er projektleder for følgeforskningen og lektor ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Tid til fordybelse
Kort fortalt arbejdes der i TMTM ud fra et sæt principper, hvor der i dialogen gives tid til fordybelse – både hos lærer og elev. For lærernes vedkommende giver den ekstra tid bedre mulighed for løbende at få indsigt i elevernes matematiske tankegang, så undervisningen hele tiden kan tilrettelægges efter elevernes udvikling og motivation. Derved mødes eleverne med passende udfordringer og opnår mulighed for et stort læringsudbytte.

Mange elever fremhæver den ekstra tid til fordybelse og det at blive i en opgave eller et emne som noget positivt ved TMTM-undervisningen. En elev i 8. klasse fortæller:

”Du kunne få hjælp hele tiden, og hvis du ikke forstod tingene, så fortalte de det én gang til. De sprang ikke bare videre til noget andet,” [elevcitat fra forskningsrapporten].

TMTM-undervisningen er altså karakteriseret ved at blive ved et emne, indtil eleverne har forstået det. Dette kombineret med en god lærerstøtte undervejs er med til at udvikle troen på egne evner og vedholdenhed. Og det er godt at have, når man står over for en matematisk udfordring, man måske ikke lige forstår.

Glade elever
Som en ekstra bonus har forskningen i TMTM vist, at det ikke kun er de matematiske kompetencer, der forstærkes. Der er ligeledes trivselsmæssige fordele at spore i projektet; jo mere eleverne løfter sig fagligt, jo bedre trives de.

”De gik altid glade herned og sagde; hvad skal vi så lave i dag? De glædede sig til, hvad vi så skulle lave. Og det var ikke fordi, jeg synes, jeg gjorde meget ud af, at det skulle være sjovt. Men de ville godt, fordi de havde lært noget hver gang,” [lærercitat fra forskningsrapport].

I de nationale mål for folkeskolen står der, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan blive. Det skal ske ved, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, når de forlader folkeskolen. Samt at andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år.

Lektor Jimmy Harder fra Københavns Professionshøjskole håber derfor, at man i de kommunale skoleforvaltninger, og de enkelte skoler vil nærlæse erfaringerne fra TMTM-konceptet, som oplagt kan implementeres i den danske folkeskole.

Grundprincipper i TMTM:
•  Læreren tester eleverne, identificerer deres regnehuller og følger op med en uddybende samtale.
•  Læreren laver løbende kortlægning af elevens styrker, udfordringer og motivation.
•  Læreren tilpasser sin undervisning til elevens faglige udvikling.
•  Læreren anvender en dialogisk og problembehandlende tilgang på de matematiske begrebsområder.
•  Eleverne undervises enten individuelt eller i små grupper i 12 uger 4 gange om ugen.
•  Skolens matematiklærere og vejledere samarbejder om at styrke det faglige niveau i matematik og forebygge matematikvanskeligheder.

For yderligere oplysninger:

Jimmy Harder, Lektor, Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole, tlf.: 20848162

Michael Rosholm, Professor, TrygFondens Børneforskningscenter, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, tlf.: 2294 1847

Heidie Clemens, Lektor, VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus, tlf.: 25471311

Michael Duus Andersen, pressechef, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 2344 5383

Læs hele forskningsrapporten om tidlig matematikindsats