Nyt kommuneplantillæg giver nye overnatningsmuligheder i Marielyst
23.2.2021 08:50:04 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Marielyst er et meget populært rejsemål. Inden for de seneste år er der sket en stigning i antallet af overnatninger både i og uden for højsæsonen. Destinationen er så populær nu, at efterspørgsel på overnatningsmuligheder er større end udbuddet i dele af året.
Den balance arbejdes der for at få tippet. En lille del af løsningen kan komme med godkendelsen af et nyt kommuneplantillæg, som Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget på sit seneste møde har nikket til, og nu sendt videre til byrådet for den endelige godkendelse.
Kommuneplantillægget giver mulighed for at opføre feriehytter i forbindelse med Golf & Fun Park.
- Der mangler overnatningsmuligheder i Marielyst, så når en iværksætter gerne vil gøre sit til at være med til at øge udbuddet, så er det rigtigt positivt, siger formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.
Arealet er beliggende i landzone og omfattet af kommuneplanramme R34, som udlægger arealet til rekreativt område med specifik anvendelse til støjende fritidsanlæg, såsom koncertområde, tivoliplads, skydebane, knallertbane, etc.
Kommuneplantillægget ændrer den nuværende kommuneplanramme R34, således der kan tillades overnatning på den pågældende matrikel. Projektet kan herefter tillades med en landzone- og byggetilladelse.
- Vi har sat gang i arbejdet med at udvikle en destinationsplan for hele Sydfalster, så området bliver udviklet som en samlet turistdestination. Formålet er i fællesskab med lokale aktører at skabe turistmæssig udvikling og vækst for at styrke landsdelen som turistdestination. Det arbejde har vi store forventninger til, blandt andet forventer vi, at det vil øge efterspørgslen på overnatninger yderligere. Så det er vigtigt, at vi både som en del af udviklingsarbejdet og sideløbende bevarer fokus på at skabe overnatningsmuligheder i området, siger Peter Bring-Larsen.
Kommuneplantillægget har været i 4 ugers høring, og der er ikke indkommet nogle bemærkninger.
Kontakter
Udvalgsformand Peter Bring-Larsen, telefon 25 18 00 02
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, 25 18 04 90
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
