Nyt internetbaseret behandlingstilbud til helbredsangst
10.3.2023 14:27:07 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse

Helbredsangst er en sygdom, hvor man er plaget af bekymringer for sit helbred og kan være bange for at fejle noget alvorligt. Man kan misfortolke kropslige symptomer og signaler som tegn på sygdom, og hvis man først kommer til at tænke på en sygdom, kan man ikke - eller have meget svært ved - at slippe tanken igen.
Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital (AUH) modtager patienter henvist af en læge. Da behandlingen er internetbaseret, kræver det ikke fysisk fremmøde, og det er derfor muligt at komme i behandling, uanset hvor i landet man bor. Udredningen foregår via virtuel kontakt.
Internetbehandling er en ny måde at tilbyde psykologisk behandling på, hvor man tilgår behandlingen hjemme via sin computer. Internetbehandlingen er et guidet selvhjælpsprogram. Man arbejder selvstændigt og har samtidig mail- og telefonkontakt til en psykolog i programmet, der følger og guider en undervejs. Programmet har 7 trin, og indholdet er en blanding af tekst, videoklip og øvelser. Teksterne handler om helbredsangst og redskaber til at håndtere angsten. Videoklippene består af interviews med personer, der har modtaget behandling for helbredsangst, og som ud fra deres egne oplevelser fortæller om de forskellige trin i behandlingen. Øvelserne hjælper til at træne nye måder at håndtere helbredsangsten på.
- Internetbehandlingsprogrammet er udviklet og videnskabeligt testet på Funktionelle Lidelser. Behandlingsresultaterne er lige så gode som ved behandling med fysisk kontakt, men behandlingsformen passer ikke til alle, siger cheflæge og professor Per Fink. Den baserer sig på behandlingsmetoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy).
Udredning og behandlingen foretages af en psykolog, og der er tilknyttet en læge til programmet.
Hvem vælger internetbehandling?
Der kan være flere fordele ved at modtage online hjælp i hjemmet, fx at man ikke skal bruge tid på at transportere sig til og fra et behandlingssted. Der kan også være forhold omkring familie, arbejde eller studie, der taler for en større fleksibilitet i forhold til, hvornår man kan sætte tid af til behandlingen.
Hvad kræver internetbehandling?
Internetbehandling kræver samme indsats og prioritering som al anden psykologisk behandling. Det er ikke et quickfix, men en ny måde at modtage hjælp på. Man arbejder med programmet igennem cirka 12 uger, hvor man både skal kunne afsætte tid til at læse materialet, se videoerne og i ugens løb lave øvelser, hvor man træner nye måder at håndtere angsten på. Det er vores erfaring, at man skal kunne sætte 6-7 timer af ugentligt til at arbejde med programmet.
Behandling over internettet har vist god effekt på helbredsangst, men det kan være både udfordrende og tidskrævende, så det er vigtigt, at man er motiveret for og er indstillet på at gøre en indsats. Det er en forudsætning, at man har en computer til rådighed.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth FrostholmProfessor og ledende psykolog
Tlf:2261 8875lisfro@rm.dkPer FinkProfessor og cheflægeFunktionelle Lidelser
Tlf:7846 4333perklafi@rm.dkBilleder
Links
Information om Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland og er det lokale hospital for borgerne i Aarhus og på Samsø.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Anders Vedsted bliver ny chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på Aarhus Universitetshospital2.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Anders Vedsted starter i en nyoprettet stilling som chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på AUH den 1. oktober. Han kommer fra en stilling som leder af Data & Automatisering i AUH's Sundheds-it.
Hvad tænker børn og unge egentlig om kropsfedt? Ny udstilling giver ordet til næste generation31.8.2026 15:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kreative kropsfortællinger. En ny udstilling på Medicinsk Museion inviterer publikum ind i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt.
Unik behandling på AUH kan hjælpe patienter af med kroniske smerter28.8.2026 12:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med kroniske smerter efter operation har adgang til en behandling, som ikke tilbydes andre steder i Danmark. Efter mere end ti års forskning og udvikling er Nerveskadeklinikken på Aarhus Universitetshospital en permanent del af hospitalets behandlingstilbud. Metoden er udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Epilepsi i barndommen kan sætte spor langt ind i uddannelseslivet19.8.2026 09:15:25 CEST | Pressemeddelelse
Børn med epilepsi får i gennemsnit lavere karakterer og har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet end børn uden epilepsi. Det viser et stort dansk registerstudie, der har fulgt næsten 1,2 millioner danskere fra ungdomsårene og op til 35-årsalderen. Forskerne efterlyser større opmærksomhed på børnenes faglige udfordringer og behov for støtte.
Tag hele familien med bag kulissen på et af landets største hospitaler til Åbent Hospital18.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 6. september slår Aarhus Universitetshospital dørene op til Åbent Hospital, hvor hele familien kan komme tæt på hverdagen, fagligheden og teknologien på et moderne universitetshospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



