Nyt indeks viser et vildt boligår i 2020

Efter en længere pause pga dataomlægning er Home Prisindeks tilbage som et månedligt Home Boligbrief udvidet med såvel handelsaktivitet som fremvisninger. (se vedhæftede)
Home Boligbrief, der udarbejdes og udsendes i samarbejde med Danske Banks økonomer på baggrund af handlerne i Home-kædens 179 butikker, understreger i premiereudgaven med data til og med december 2020 en markant udvikling det seneste år.
Udviklingen fra november til december viser fremgang på landsplan i både priser, handler og fremvisninger.
”Mest markante er sommerhusene – endnu engang – med næsten 18 % flere fremvisninger og over 40 % flere handler end i november. Selv priserne præsterer en lille fremgang i årets sidste måned, der ellers plejer at være en måned på absolut vågeblus for sommerhussalgets vedkommende. En absolut atypisk afslutning på et absolut bemærkelsesværdigt år for sommerhussalget,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Home Boligbrief viser også udviklingen det seneste år. Blandt andet, at denne december bød på ca. 135 % flere sommerhussalg end for et år siden.
Comeback til lejlighederne
Ejerlejlighederne, som faktisk blev ramt hårdest, da corona kom til Danmark, er kommet sig og præsterer den største prisstigning fra december 2019 til december 2020 på næsten 10 % højere salgspriser på baggrund af ca. 37 % flere handler.
”Det vidner om et stærkt comeback til lejlighederne, og det ser også ud til flere lejlighedshandler de kommende måneder,” fastslår Homes markedsanalytiker og peger på hele 82 % flere fremvisninger af lejligheder i december sammenlignet med samme måned for et år siden.
”Fremvisningerne har betydning, fordi de typisk ligger 1-2 måneder før, vi kan registrere handlerne, og dermed er en tidlig indikator for antallet af handler i pipeline.”
Den regionale udvikling
I Region Hovedstaden var der faktisk en endnu større fremgang i antallet af fremvisninger af lejligheder på næsten 97 %, viser Home Boligbrief, der har regionale tal for huse og lejligheder i Hovedstaden samt for huse i de øvrige fire regioner.
Her kan man blandt andet se, at Region Nordjylland udmærker sig. Der var i december næsten 63 % flere hushandler end i december året før, 59,5 % flere fremvisninger og en stigning i salgspriserne på hele 15,8 %.
De øvrige regioner byder generelt også på markant fremgang på alle målepunkter. Dog ses der en vis opbremsning i markedet for villaer og rækkehuse i Region Hovedstaden sidst på året.
Antallet af handler er således faldet med 4,4 % fra november til december, lige som priserne knap holder skindet på næsen i december med et lille fald på 0,2 %.
”Det er for tidligt at sige, om huspriserne i Region Hovedstaden har nået en foreløbig top; det må de kommende måneder vise,” siger Henrik Hauthorn Jensen.
I december lå hovedstadens huspriser 5,7 % højere end for et år siden.
En forklaring på det lavere salgsgear kan også findes i, at udbuddet af villaer og rækkehuse er faldet allermest i regionen, med knap 40 procent færre boliger til salg end for et år siden, viser tal fra Boligsiden.
Næste udgave af Home Boligbrief for januar 2021 udsendes i starten af februar.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenPresseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkMichael DalsagerPresseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Topliste: I disse kommuner boomer hussalget18.9.2025 08:02:30 CEST | Pressemeddelelse
Storbyer må se sig overhalet – boligkøberne rykker ud i provins- og pendlerkommunerne, viser ny opgørelse fra home og Boligsiden
Top 10-kommuner: Flere kommuner oplever kæmpe prisstigninger på husene11.9.2025 08:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred topper i procent, Gladsaxe i kroner, viser nye tal fra home og Boligsiden. Se liste med alle kommuner
Boligpriserne satte endnu en rekord i august10.9.2025 12:03:19 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief: Nye august-tal viser, at huse og lejligheder er forbi toppen i 2022 og langt over 2023, hvor stigende renter og inflation gav boligmarkedet en mavepuster
Stigende fremvisninger – faldende udbud: Efterår med hårdere kamp om boligerne4.9.2025 06:04:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra home og Boligsiden: Boligmarkedet går ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne
Tech-revolution: Nu flytter AI ind hos ejendomsmægleren28.8.2025 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
AI ændrer fremtidens bolighandel - danskere på boligjagt kan nu få hjælp af den første AI-assistent i mæglerbranchen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum