Nyt grønt busdepot indvies i Esbjerg
3.11.2021 10:26:32 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Til december bliver bybusnettet i Esbjerg udelukkende betjent af elbusser, og nu indvies depotet, som skal huse den nye flåde af 29 elbusser.
Sidste år kunne Sydtrafik og Esbjerg Kommune offentliggøre, at Tide Bus A/S havde vundet udbuddet på driften af bybusserne i Esbjerg frem til 2032. I den forbindelse blev det besluttet, at Esbjerg Kommune skulle bygge et busdepot, som bliver stillet til rådighed for Tide Bus som operatør.
Flotte nye faciliteter
Første spadestik til byggeriet blev taget den 23. november i 2020, og på under et år er der skudt et flot busdepot op på Kattegatvej. Byggeriet af depotet er sket i et godt samarbejde mellem Esbjerg Kommune, COWI, Arkitema og hovedentreprenøren K.G. Hansen og Sønner.
Med placeringen får busserne et centralt punkt at betjene de forskellige ruter gennem byen fra. Og når busserne ikke kører på Esbjergs gader, vil busdepotet være stedet, hvor de bliver ladet op.
Udover 32 ladestandpladser indeholder busdepotet også en række faciliteter, som skal gøre det nemmere at servicere busserne på stedet så som værkstedsbygning og klargørings- og vaskehal. Til chaufførerne er der sørget for omklædningsrum, kantine, kontorer og møderum.
Mindre CO2 fra busser og bygning
Det nye busdepot er bygget med respekt for Esbjerg Kommunes ambition om at blive CO2 neutral i 2030.
”Esbjerg bliver den første store by i Danmark, der udskifter hele bybussystem i et hug for at mindske udledningen af CO2. Det kommer hele byen til gode, når busserne ikke længere står for lokal luftforurening og støj. De bæredygtige tanker går igen i opførelsen af busdepotet, hvor der er tænkt over materialevalg, energiforbrug og genbrug af regnvand i den nye vaskehal”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Busdepotet er primært opført i træ, og de store vinduespartier sørger for masser af naturligt dagslys i bygningen. Mekanisk solafskærmning forhindrer, at bygningen bliver for varm på solrige dage. Solceller på bygningen sørger for strømmen til bygningen og regnvandet samles i lille sø, og det bruges sidenhen i vaskehallen.
Oplev busdepotet
Busdepotet indvies den 10. november kl. 13 på Kattegatvej 10. Alle er velkomne, når busdepotet for første gang åbner dørene for offentligheden. I den daglige drift vil passagerer ikke normalt komme fordi depotet, så indvielsen bliver en enestående mulighed for at se elbussernes hjem. Indvielsen vil byde på taler, snoreklip og der bliver rig mulighed for at se de nybyggede faciliteter, sparke dæk på en elbus og runde pølsevognen.
Busdepotet indeholder
- Ladestandplads til 32 el-busser og busparkering til 13 busser
- Værkstedsbygning med plads til fire busser
- Klargørings- og vaskehal
- Kontorer til både lokal- og bybusselskaber
- Møderum
- Kantine
- Omklædningsfaciliteter for chauffører
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjerg.dk eller telefon 27 24 18 00.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

