Nyt friplejehjem i Vallensbæk skal drives af Diakonissestiftelsen
Vi lever længere, og det har skabt rift om pladserne på landets plejehjem. Også i Vallensbæk Kommune, hvor der aktuelt er venteliste til kommunens plejeboliger. Kommunalbestyrelsen har derfor netop besluttet at lade udviklingsselskabet GreenLiving stå for byggeriet af et nyt plejehjem og har valgt velfærdsorganisationen Diakonissestiftelsen til at drive friplejehjemmet med 48 boliger, når det står færdigt, forventeligt i 2024.
- Vi har valgt et samarbejde med Diakonissestiftelsen, fordi de er en nonprofit organisation med et stærkt, menneskeligt værdigrundlag og et godt brand. Vallensbæk Kommune får en erfaren leverandør af pleje med høj faglighed uden selv at skulle bygge og drive plejehjemmet. Vi har en vision om, at ældre borgere skal have en værdig pleje og omsorg, det er jeg sikker på at Diakonissestiftelsen er garant for, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.
160 års tradition for omsorg
Diakonissestiftelsen har til huse på Frederiksberg og har desuden et plejehjem i Gentofte. Konstitueret administrerende direktør Janne Elsborg glæder sig til at få mulighed for at brede organisationens ydelser ud til borgerne i Vallensbæk:
- Vi lægger stor vægt på at skabe et plejehjem med fokus på hjemlighed. Det vil opleves både i arkitektur og indretning og i vores tilgang til den enkelte beboer og pårørende. Vi bygger på 160 års tradition for at give omsorg og se det enkelte menneske. Vi planlægger med, at en gruppe medarbejdere fra vores plejehjem på Frederiksberg flytter med til Vallensbæk. De besidder høj faglighed og et stort menneskeligt engagement, og de vil videreføre Diakonissestiftelsens stærke værdigrundlag.
- Vi har i hele planlægningsfasen haft et rigtig fint samarbejde med Vallensbæk Kommune, og vi glæder os til det fortsatte samarbejde, hvor vi både hver for sig og sammen kan skabe rammerne om et godt ældreliv i Vallensbæk, tilføjer hun.
Et supplement til kommunens øvrige tilbud
Janne Elsborg forklarer samtidig, at der ikke er den store forskel på et kommunalt plejehjem og et friplejehjem:
- Som friplejehjem skal det nye plejehjem leve op til de samme kvalitetskrav og tilsyn som alle andre plejehjem. Den største forskel er, at man som beboer har mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser. Det kan eksempelvis være gåture eller ledsagelse i byen. Plejehjemmet bliver et supplement til de øvrige plejetilbud i Vallensbæk Kommune, og for borgerne er der frit valg.
Fakta:
- Det nye friplejehjem bliver en del af Egeskov Byhave, som er en ny lokalplan, politikerne i Vallensbæk netop har vedtaget. Lokalplanen giver mulighed for byfortætning med blandede byfunktioner med boliger og erhverv i området Egeskovvej 1 til 11.
- Friplejehjemmet i Vallensbæk får 48 boliger og bliver indrettet i mindre enheder med 12 boliger i hver. Der er desuden indtænkt hensyn til mennesker med demens, og hverdagens gøremål er planlagt med ro, nærvær og overskuelighed for øje.
- Diakonissestiftelsen er en non-profit erhvervsdrivende fond med ca. 160 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker.
- Diakonissestiftelsen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og 200 frivillige og har tilbud og aktiviteter inden for ni områder: Uddannelse, Plejehjem og hjemmepleje, Hospice, Social psykiatri, Børnehuse, Genbrug, Konference og alterbrød, Kirke og diakoni samt Udlejning.
- Læs mere om friplejehjem og Diakonissestiftelsen: https://www.diakonissestiftelsen.dk/friplejehjemvallensbaek
For yderligere oplysninger:
Vallensbæk Kommune, kommunikations- og pressechef Rasmus Hadberg Øhlenschlæger, tlf. 20 59 64 81, rho@vallensbaek.dk
Diakonissestiftelsen, kommunikationschef Karen Grønkjær Kjeldsen, tlf. 29 91 29 87, kakj@diakonissen.dk
Billeder
Information om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 16.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Historisk bevilling sikrer fremtiden for Køge Bugt13.12.2024 13:55:51 CET | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har tildelt 22,7 millioner kroner til et ambitiøst kystbeskyttelsesprojekt, der skal sikre Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby mod stormfloder og stigende vandstand.
Vallensbæk rykker i top 5 i kampen for trafiksikkerhed21.11.2024 14:28:11 CET | Pressemeddelelse
Med samarbejde og målrettet indsats er Vallensbæk rykket op i top 5 i Kommunernes Skoletrafiktest – men ambitionen er at gøre det endnu bedre.
Vallensbæk tester biokul som nyt klimaredskab13.11.2024 10:32:06 CET | Pressemeddelelse
Som en af de første kommuner i Danmark undersøger Vallensbæk potentialet i biokul til at reducere CO₂ og forbedre bymiljøets tilstand gennem EU-støttede forsøg.
To nye stærke chefer til Vallensbæk4.11.2024 09:27:46 CET | Pressemeddelelse
Pernille Køj Veng og Nanna Mejlgaard skal stå i spidsen for blandt Vallensbæks ejendomsprojekter, byudvikling og miljø- & klimaindsatser. Med solid erfaring og visionært fokus vil de bidrage til kommunens mål om at skabe rammerne for fremtidens boligby.
Succes med mad i daginstitutioner bør udvides til skolerne24.10.2024 16:32:32 CEST | Pressemeddelelse
I Vallensbæk Kommunes budgetforlig for 2025 afsættes 250.000 kroner til at undersøge muligheden for at tilbyde et sundt og hjemmelavet måltid til alle skoleelever. Den nye skolemadsordning skal bygge videre på kommunens succes med hjemmelavet mad i daginstitutionerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum