Nyt forslag skal skabe mere udvikling i landdistrikter
13.12.2019 09:02:37 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Ville du flytte til eksempelvis Ølgod, Fejø eller Thy for at stifte familie, hvis det samtidig betød, at du fik afskrevet dele af din studiegæld helt kvit og frit? Dét og flere forslag skal måske udgøre kimen i et nyt politisk initiativ med særlige tiltagszoner i landdistrikterne, hvis det står til Landdistrikternes Fællesråd.
Fællesrådet bakker op om Dansk Folkepartis forespørgsel til erhvervsminister Simon Kollerup (S), der fremsættes i folketingssalen fredag. Her har organisationen skelet til blandt andet Norge, som med succes har understøttet tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft i landdistriktskommuner.
- Der er for mange kommuner i landdistrikterne, som ikke har fået del i den vækst, som resten af landet oplever - alene fordi de er placeret i et landdistriktsområde, hvor det er sværere for både det offentlige og private virksomheder at tiltrække medarbejdere, fortæller formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og tilføjer:
- Der er nogle helt generelle strukturer, som har skabt en ulighed og ubalance, og det kan vi med fordel sætte ind overfor.
Mens det generelt går rigtig godt for udviklingen i Danmark, og flere kommuner oplever vækst i BNP pr. indbygger, så går samme vækst markant langsommere flere steder i landdistriktskommunerne. Der er således eksempler på kommuner, hvor beskæftigelsen har været faldende siden 2013, og hvor det er svært for virksomheder at tiltrække medarbejdere, hvorfor forslaget skal søge mod at fremme udviklingen specifikt i de pågældende, udfordrede områder. Samtidig er Danmark et af de mest urbaniserede lande i Europa.
- Vi er nødt til at gribe ind og tage hånd om de udfordringer, der er resultatet af mange års skævvridning, hvis vi ikke vil ende med et Danmark, der er delt mellem land og by, fortæller Steffen Damsgaard, mens Mette Hjermind Dencker, ordfører for landdistrikter og øer samt medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, bakker op:
- Mange landdistriktskommuner er blevet overset i den vækst, som særligt de største danske byer, har nydt godt af, og det ser jeg tydeligt, når jeg kommer rundt i landet. Det er min klare overbevisning, at relativt simple tiltag kan få altafgørende betydning i landdistrikterne, fortæller hun og understreger, at man i Norge har haft gode erfaringer med tiltagszoner.
Forslaget, som Dansk Folkeparti fredag fremsætter i folketingssalen, vil efterlade plads til, at man i fællesskab med relevante landdistriktsaktører finder frem til netop de tiltag, som skal implementeres i landdistriktszonerne.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum