Nyt forskningsprojekt vil undersøge konkurrenceevnen i den europæiske filmbranche

Hvordan gør man den europæiske filmbranche mere konkurrencedygtig på den internationale scene, hvor især USA, Kina og Indien sidder tungt på filmtronen?

Det er hovedspørgsmålet i et stort forskningsprojekt, som netop er søsat af et særligt konsortium af forskere, private aktører og organisationer inden for den europæiske filmbranche.

Under overskriften ‘Increase the potential of the international competitiveness of the European filmmaking industry’ har gruppen modtaget en samlet bevilling på 30 millioner kroner fra EU’s forskningsprogram Horizon Europe – hvoraf 3,7 millioner kroner er gået til to forskere fra Aarhus Universitet, som begge spiller en fremtrædende rolle i forskningsprojektet.

”Projektet skal undersøge en lang række forhold vedrørende den europæiske filmbranches konkurrenceevne på den internationale arena – og ultimativt også bidrage positivt til branchens konkurrenceevne og kulturelle diversitet på forskellig vis,” fortæller lektor i medievidenskab Jakob Isak Nielsen, der sammen med sin kollega, adjunkt Cathrin Helen Bengesser, er involveret i projektet.

”Vores projekt har en særlig vinkel på ’small nations’. Det vil sige, at vi fokuserer på små europæiske markeder og de særlige muligheder og udfordringer, som disse markeder står over for,” uddyber lektoren.

Lokale filmforskelle
Konkret kommer AU-forskerne og det europæiske konsortium til at undersøge filmbrancherne i Danmark, Belgien, Estland, Litauen, Irland, Kroatien og Portugal i forhold til de ’transnationale dynamikker’, som Jakob Isak Nielsen formulerer det, brancherne hver især indgår i.

”Vores nøglemarkeder er geografisk spredt ud over Europa, men adskiller sig også forbavsende meget film- og mediepolitisk, økonomisk, sociokulturelt og til dels teknologisk. I Portugal og Kroatien er der for eksempel meget få tilskuere til hjemlige filmproduktioner, mens det står rigtig godt til med markedsandelen for danske film i danske biografer. Til gengæld har eksempelvis Kroatien og Irland en meget stærk ’production service’-økonomi, hvor de evner at tiltrække en lang række store internationale film- og serieproduktioner,” forklarer Jakob Isak Nielsen.

Optimistisk tone
Han og kollegaen Cathrin Helen Bengesser bliver i forskningsprojektet ansvarlige for blandt andet en række komparative analyser og publikumsundersøgelser, ligesom de også vil kortlægge de udfordringer, der er ved distributionen af film i forbindelse med biografer og Video On Demand-tjenester.

Jakob Isak Nielsen håber, at projektet kan bidrage med konstruktive løsninger til de europæiske brancheudfordringer.

”Der er selvfølgelig nogle indlejrede målsætninger i selve projektet, men mere overordnet så er der en optimistisk tone, som tiltaler mig. Både herhjemme og i flere andre europæiske lande har der været masser af fokus på udfordringer og trusselsretorik i rapporter og i den offentlige debat om film og medier – især i slipstrømmen på store internationale aktørers tiltagende indflydelse på vores respektive medielandskaber. Udfordringerne er ofte reelle nok, men projektet her tiltaler mig helt grundlæggende ved at fokusere mere på løsninger og muligheder,” opsummerer Jakob Isak Nielsen.

Det europæiske filmforskningsprojekt strækker sig i første omgang frem til udgangen af 2025. Foruden Jakob Isak Nielsen og Cathrin Helen Bengesser bliver der i AU-regi også ansat en postdoc i en toårig forskningsstilling til projektet.