Nyt forskningsprojekt undersøger mennesket som ’den symbolske art’

Sprog, kunst, tal og tegn.

Hvordan har mennesket opnået sin status som ’den symbolske art’, der for vores forfædre begyndte med simple skrifttegn, visuelle mønstre og figurative billeder og i dag gennemsyrer hele måden, vi fungerer og kommunikerer på?

Det er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt, som lektor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet, Kristian Tylén, står bag – og som netop har modtaget en bevilling på knap 15 millioner kroner af Det Europæiske Forskningsråd.

Ved hjælp af blandt andet arkæologiske fund og artefakter fra fem forskellige dele af verden – Sydafrika, Tyskland, Frankrig, Indonesien og Australien – vil Kristian Tylén undersøge, hvordan dét, der kaldes for menneskelig symbolsk adfærd er opstået og har udviklet sig over de sidste 100.000 år. Mere specifikt i perioden fra cirka 100.000 år siden og frem til cirka 20.000 år siden.

”I den periode udvikler vi mennesker os radikalt fra andre arter ved for eksempel vores udvikling og brug af redskaber og teknologi,” forklarer lektoren om forskningsprojektet og uddyber:

”Nogle af disse redskaber er af ren praktisk og instrumentel art, som for eksempel økser, knive og beholdere. Andre er ’symbolske’ redskaber, der hjælper os med at tænke, udtrykke os og kommunikere på nye måder. Det betyder, at de påvirker vores kognition. Med symbolsk adfærd forstås således vores evne til at producere og forstå ’tegn’ såsom visuelle mønstre, symboler, figurative billeder i form af eksempelvis hulemalerier eller tidlige skrifttegn. Alt det, vi senere kommer til at kende som sprog og kommunikation, kunst, nationale, kulturelle og religiøse symboler, matematisk notation og så videre,” siger Kristian Tylén.

Metoder fra kognitionsvidenskab
Fra sin baggrund i kognitionsvidenskaben håber han at kunne inddrage metoder, der forhåbentlig vil gøre projektet mere systematisk og kvantitativt i forhold til den hidtidige forskning på området. Det skal blandt andet ske via en række kognitive eksperimenter.

”Projektet er primært kognitionsvidenskabeligt, men integrerer også indsigter og fund fra arkæologien. Det sker mere konkret ved, at jeg bruger tidlige symbolske artefakter i kognitionsvidenskabelige eksperimenter. På den måde kan vi lave statistiske modeller og teste hypoteser omkring udviklingen i menneskets symbolske adfærd – som for eksempel: Når vi i arkæologien observerer, at symbolske artefakter forandrer sig over tid – hvilke kognitive implikationer har det så? Bliver de symbolske tegn nemmere at huske? Bliver de bedre til at fange vores opmærksomhed? Og bliver de nemmere at diskriminere fra hinanden? opridser Kristian Tylén.

”Hvis vi kan svare på disse og andre spørgsmål, er vi i en langt bedre position til at forstå, hvilken funktion og betydning disse artefakter har haft for vores forfædre. Og hvordan vi er endt med at blive den ’symbolske art’, forstået på den måde, at symboler som sprog, kunst, notation, matematik og logik i dag gennemsyrer alt, hvad vi foretager os og er en helt integreret del af vores adfærd og måde at fungere på,” forklarer forskeren.

Forskningsprojektet, som har fået titlen ’The Evolution Of Early Symbolic Behavior (eSYMb)’, er planlagt til at strække sig over i alt fem år og vil foruden ham inkludere fire postdocs, der vil bidrage til undersøgelserne.