Nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af luftrensere

Realdania og Grundejernes Investeringsfond har netop bevilliget midler til, at Teknologisk Institut, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling kan undersøge effektiviteten af luftrensere. Undersøgelserne udføres både i laboratorier og private hjem i løbet af 2022. Resultaterne forventes at danne grundlag for internationale miljøkrav til luftrensere.
Baggrund
I disse år dukker luftrensere til at forbedre indeklimaet op i alle afskygninger og prisklasser. Det er vigtigt med ren luft i vores boliger, da danskerne opholder sig over 90 procent af vores liv indendørs og luftforurening er en af vores store risikofaktorer i forhold til alvorlig sygdom og for tidlig død.
Men hvor godt fjerner forskellige luftrensere partikler og gasser? Fjerner luftrenserne også vira? Er luftrensere bedre end god gammeldags udluftning? Er luftrensere også relevante i nyere huse med mekanisk ventilation? Hvor meget støjer luftrenserne? Kan luftrenserne selv generere forurening?
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i projektet, hvor 15-20 repræsentative luftrensere testes under kontrollerede laboratorieforhold og i boliger med og uden mekanisk ventilation.
- Det bedste er at undlade at forurene luften i boliger ved at undgå stearinlys, brændeovne, skadelig kemi og mados. Men i nogle boliger er luftrensere desværre nødvendige, f.eks. boliger uden aftræk til emhætter, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.
- Vi har længe ønsket at udføre systematiske test af luftrensere i boliger, for at kunne dokumentere den reelle oplevede effekt, samt fordele og ulemper ved de forskellige teknologier, som anvendes i disse produkter, siger Stig Koust Hansen, forretningsleder hos Teknologisk Institut.
- Forbrugerne fortjener klar besked om luftrensere. Både de fabrikater der virker, og dem der ikke virker, så de kan træffe en købsbeslutning på et oplyst grundlag, og overveje om en luftrenser er relevant for dem, siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.
Om projektet
Realdania og Grundejernes Investeringsfond har begge støttet projektet med lidt over en million kr. Resultaterne forventes at danne grundlag for krav til luftrensere i det nordiske miljømærke Svanemærket og på sigt tjene som grundlag for krav til luftrensere i EU’s Ecodesign direktiv. Rådet for Grøn Omstilling er projektleder for projektet.
Nøgleord
Kontakter
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 22 81 10 27
Stig Koust Hansen, forretningsleder, Teknologisk Institut, tlf. 72 20 11 51
Christel Søgaard Kirkeby, projektleder, Forbrugerrådet Tænk, tlf. 41 88 16 12
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny 3D-printet løsning reducerer energiforbruget til køling i datacentre markant6.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut og Heatflow udvikler energibesparende køleløsning til datacentre med 3D-print. På sigt kan den gøre overskudsvarmen anvendelig til fjernvarme.
Danske virksomheder bryder milepæl: Leverede ydelser til CERN for over 100 mio. kr. i 202422.12.2025 10:54:48 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner. Det er første gang, at gang at dansk industri tjener mere på avanceret teknologi til partikelforskningen, end Danmarks bidrag til CERN på papiret berettiger til.
EU-projekt skal gøre grøn energi billigere og mere effektiv22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
Videnskløft bremser AI i dansk produktion17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet.
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



