Nyt forskningsprojekt skal undersøge det unikke ved idrætsefterskoler
6.3.2020 06:50:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Projektet hedder ”Idrætsefterskoler – dannelse med krop og sjæl” og gennemføres som et ph.d.-studie med cand.scient. Lise Maria Elkrog-Hansen i spidsen.
Projektet er blandt andet støttet af en større bevilling fra Kulturministeriet.
Mere end bare en skole
Efterskoler er et unikt dansk fænomen og ved skoleårets start i august 2019 startede 30.069 elever på en efterskole. Det er det højeste antal nogensinde.
En stor del af landets efterskoler har et særligt fokus på idræt, og rigtig mange tidligere elever husker tiden på en idrætsefterskole, som noget ganske særligt og som noget, der har betydning for dem langt ind i voksenlivet. Men vi ved faktisk ikke endnu, hvad det ’særlige’ eller ’betydningsfulde’ består af, og hvilken rolle idrætten spiller heri.
- Vores viden om det unikke og særlige ved idrætsefterskoler er meget begrænset, og det er til trods for, at idrætsefterskolerne faktisk har en fremtrædende plads i vores samfund. Og for mange er det meget mere end bare en skole, fortæller projektleder, Lise Maria Elkrog-Hansen, om baggrunden for projektet.
Fokus på kultur og dannelse
For at få et indblik i det unikke ved idrætsefterskoler, undersøger projektet hvilken rolle denne særlige skoleform har for unges udviklings- og dannelsesprocesser – og det gøres med udgangspunkt i idrætten og fællesskabet.
Det, der adskiller dette projekt fra andre studier omkring efterskoler, er, at det tager udgangspunkt i netop idrætten, og undersøger om idrætten rummer nogle kvaliteter, der har en særlig betydning for livet på en efterskole.
Netop elevperspektivet er et helt centralt element i studiet, og projektet ønsker at komme helt tæt på elevernes hverdag. Studiets første del består derfor af feltarbejde, der finder sted henover et helt skoleår.
- For at forstå idrætsefterskolekulturen og idrættens betydning, vil vi gerne helt tæt på eleverne, deres oplevelser og deres fortællinger. Og det kan vi blandt andet komme ved at forsøge at blive en del af de unges hverdag, uddyber Lise Maria Elkrog-Hansen.
Ny viden om idrætsefterskoler
Ambitionen med projektet er at forstå denne særlige og unikke skoleform, tegne et bredere billede af idrætsefterskolesektoren og samtidig give et forskningsbaseret billede af, hvordan og hvorfor et idrætsefterskoleophold påvirker elevernes udviklings- og dannelsesprocesser.
- Vi glæder os over, at der gennem ny forskning bliver sat systematisk lys på idrætsefterskolerne. Vi ser frem til at bliver klogere på emner, der optager os i hverdagen, udtaler Thomas Madsen, forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole.
Om projektet
- Forskningsprojektet ”Idrætsefterskoler – dannelse med krop og sjæl” startede officielt den 1. februar 2020.
- Projektet munder ud i en Ph.d.-afhandling og en række videnskabelige artikler.
- Udover Kulturministeriet er projektet støttet af FIIBL - Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring - og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
- Projektet vil kunne følges på www.fiibl.dk
Vil du vide mere om idrætsefterskoler?
Sæt kryds i kalenderen den 6. august 2020 til den årlige idrætsefterskolekonference på Syddansk Universitet.
Årets tema er livsduelighed og har blandt andet fokus på, hvordan idrætsefterskolerne gennem idrætten kan fremme såvel færdigheder som kompetencer hos eleverne, der rækker ud over det rent bevægelsesmæssige.
Nøgleord
Kontakter
Lise Maria Elkrog-Hansen, cand.scient.
Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Tlf. 22 32 92 71
E-mail: lmhansen@health.sdu.dk
Bo Kousgaard, kommunikationsmedarbejder
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Tlf. 23 23 86 24
E-mail: bkousgaard@health.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
FIIBL står for 'Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring'.
Centret producerer og formidler ny praksisnær viden om idræt, bevægelse og læring i tæt samspil med - og til gavn for - det omgivende samfund.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

