Aarhus Universitet: Arts

Nyt forskningsprojekt om moderskab og social forandring på Færøerne

Del
Nanna Thorsteinsson Schneidermann modtager millionbevilling fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program til nyt forskningsprojekt om moderskab og social forandring på Færøerne
Foto: Claus Lillevang/Danmarks Frie Forskningsfond
Foto: Claus Lillevang/Danmarks Frie Forskningsfond

Moderskab har fyldt i den offentlige debat og i litteraturen i Danmark de sidste år. På samme tid stiller forskere nye spørgsmål til, hvordan forhold mellem nationerne i rigsfællesskabet og tidligere kolonier har formet magt og kønsopfattelser i f.eks. Grønland og Jomfruøerne. De seneste måneder har spørgsmålet om abortlovgivningen og LGBT+ rettigheder på Færøerne fyldt i de danske medier. Men medie-sensationerne fortæller ikke hele historien, ifølge antropolog Nanna Schneidermann, der med en ny bevilling fra Det Frie Forskningsråd får mulighed for at undersøge, hvordan netop moderskab og køn er omdrejningspunktet for store sociale transformationer på øerne siden 1950’erne.

”Projekttitlen hedder: Gendered Island Futures: generationelle perspektiver på moderskab og forandring på Færøerne. I projektet samler jeg en forskergruppe, hvor vi alle har færøsk baggrund, for at undersøge brydninger i hvad det vil sige at give liv og skabe forbindelser i og fra en nation af øer,” fortæller Nanna Schneidermann. ”Det kræver, at vi ser på moderskab fra forskellige kønnede perspektiver, men også fra forskellige generationelle perspektiver. ”

Projektet tager udgangspunkt i antropologiske tilgange og følger udviklingen af moderskab som forestilling og erfaring over tid, ved blandt andet at inddrage forskningsdeltageres egne arkiver som fotoalbums, opslag fra sociale medier eller hjemme-videoer.

”Efter at have forsket i moderskab, køn, partnerskaber og digitale medier i Sydafrika og Uganda igennem en årrække, er det tid til at tage erfaringer og perspektiver ude fra verden med ”hjem”,” fortæller Nanna Schneidermann. På den måde skal projektet give en bedre forståelse af, hvordan ø- livet former køn og moderskab og den anden vej, hvordan moderskab former både biologiske og sociokulturelle fremtider på Færøerne.

Projekttitel: Gendered Island Futures: generational perspectives on motherhood and change in the Faroe Islands
Bevilling: 6.098.946 kr.

Læs mere om det kommende forskningsprojekt på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside

Kontakter

Nanna Thorsteinsson Schneidermann, adjunkt
Institut for Kultur og Samfund
Afdeling for Antropologi
Aarhus Universitet
Mail: nanna.s@cas.au.dk

Billeder

Foto: Claus Lillevang/Danmarks Frie Forskningsfond
Foto: Claus Lillevang/Danmarks Frie Forskningsfond
Download

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye