Nyt forskningslaboratorium i verdensklasse åbner på Aarhus Universitet
11.3.2019 09:39:04 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Med en bevilling på 6.000.000 kr. fra Poul Due Jensens Fond åbner Aarhus Universitet sammen med Keysight Technologies, Inc. nu et nyt laboratorium for forskning og innovation i trådløse transceivere til næste generations it-kommunikation.
Åbningen foregår tirsdag den 12. marts, og man kan tilmelde sig via linket her.
Det topmoderne laboratorium på Aarhus Universitet vil give mulighed for avanceret undervisning, forskning og innovation indenfor trådløse transceivere til fremtidige nye datakommunikations-, sensor- og billedbehandlingsapplikationer.
"Vi opbygger Danmarks nye eliteinstitut for ingeniørvidenskab med forskning og uddannelse i verdensklasse. Vi glæder os over investeringen på 6 mio. kroner fra Keysight og Poul Due Jensens Fond i forskningslaboratoriet på Aarhus Universitet," siger Thomas Toftegaard, institutleder på Institut for Ingeniørvidenskab, og fortsætter:
"Forskningslaboratoriet vil sikre, at forskergruppen og de studerende, under ledelse af professor Domenico Zito, kan fortsætte deres enestående forskning og uddannelse i udviklingen af næste generations trådløse transceivere til brug i fremtidens kommunikations- og sensor-teknologier."
Fra Poul Due Jensen Fonden lyder det:
"Som hovedejer af Grundfos har Poul Due Jensen Fonden en nøgleinteresse i at understøtte fremragende forskning og uddannelsen inden for ingeniørvidenskaben. Institut for Ingeniørvidenskab på AU er en vigtig institution for os, og vi ønsker at støtte instituttets mission om at etablere Danmarks nye eliteinstitut for ingeniørvidenskab med verdensklasse forsknings- og uddannelsesledere. At vi nu bakker op om dette nye laboratorium og professor Zitos forskning er et glimrende eksempel på, hvordan vi skaber værdi for både industrien og samfundet," siger Kim Nøhr Skibsted, administrerende direktør i Poul Due Jensen Fonden.
Teknologivirksomheden Keysight støtter det nye laboratorium med state-of-the-art udstyr, som bl.a. omfatter en N5247A PNA-X ikke-lineær Vector Network Analyzer med ultra-støjsvag receiver og en signal source analyzer med microwave down-converter.
"Keysight har altid været dedikeret til at arbejde med og støtte førende forskere og akademiske institutioner og til at hjælpe med at uddanne næste generation af ingeniører," siger Giovanni D'Amore, Keysight RF & Microwave Market Initiative Manager. Han fortsætter:
"Vores deltagelse i dette forskningslaboratorium vil støtte studerende og forskere i at fremskynde forskningen og innovationen på området ved hjælp af Keysights førende løsninger. Aarhus Universitet har et omdømme i verdensklasse, og det er et privilegium at være med til at støtte denne nye facilitet."
"Vores forskningslaboratorium, der er udstyret med et unikt sæt af Keysight-instrumenter til højfrekvente støjsvage målinger på op til 110 GHz, er af afgørende betydning for vores forskere og studerende. Vi er meget taknemmelige overfor Keysight for deres donation af CAD-værktøjer og instrumenter, og overfor Fonden for deres donation til etableringen af et forskningslaboratorium til trådløse transceivere; et verdensomspændende ekspertisecenter i støjsvage højfrekvente målinger dedikeret til forskning og udvikling af næste generations trådløse transceivere," lyder det fra professor Domenico Zito.
Kontakter
Professor Domenico Zito
Mail: domenico.zito@eng.au.dk
Tlf.: 93508581
Thomas Toftegaard
Institutleder
Mail: tst@eng.au.dk
Tlf.: 21379470
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
EU-forskere advarer om bestøverkrise i Europa8.7.2026 10:11:10 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.
Forskere foreslår ny arkitektur for EU’s pesticidregulering3.7.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt policy brief fra Horizon Europe-forskningsprojektet PollinERA foreslår et regionalt budgetsystem for pesticidregulering. Forslaget følger efter en nylig artikel i Science, hvor forskere advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.
Kan VM i fodbold blive bæredygtigt?3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere rapporter og analyser peger på, at det igangværende VM i fodbold kommer til at være den mest klimabelastende slutrunde i historien. Men måske er det muligt at gøre fremtidens megaevents bæredygtige.
Fra vision til virkelighed: Power-to-X har fundet et nyt ståsted26.6.2026 06:38:27 CEST | Pressemeddelelse
For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.
Den helt rigtige medicin24.6.2026 15:28:56 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal danskere lider af inflammatoriske tarmsygdomme, og sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. I et nyt forsøg bygger forskerne kunstige organer af stamceller, som kan målrette behandlingen og spare samfundet for milliardregning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
