Nyt Femern-erhvervsfyrtårn skal løfte hele Sjællandsregionen
4.2.2022 14:26:40 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for det brede konsortium og leder projektets hovedaktiviteter omkring udvikling af erhvervsliv og samarbejde i Femern-regionen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 43 mio. kr. fra REACT-EU til Fyrtårn Femern.
”Effekten af Femern-byggeriet skal ikke fordampe, så snart tunnelbyggeriet står færdigt, og de positive følgevirkninger af det store projekt skal skabe vækst i hele vores region - og ikke begrænses til arealer tæt på motorvejen mellem Rødby til København. Derfor er det godt, at en række stærke aktører fra geografien er gået sammen om et nyt erhvervsfyrtårn. Vi vil fra kommunerne følge og bakke projektet op, så vi i fællesskab kan sikre, at Femern-fyrtårnet gavner hele vores region og dermed Danmark på lang sigt”, siger Mikael Smed, formand for KKR Sjælland.
Femern-erhvervsfyrtårnets stærke videns- og læringsmiljø skal dels sikre regionen en førerposition i Europa inden for store, grønne infrastrukturprojekter. Samtidig er det visionen, at den kommende Femern-transportkorridor tiltrækker nye virksomheder og flere turister til landsdelen, så der også ad den vej bliver skabt en bred og vedvarende vækst, nye arbejdspladser og styrket eksport. Det fortæller direktør Mads Váczy Kragh fra Erhvervshus Sjælland, der leder projektet.
”Fyrtårnet vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at etablere sig i regionen, og flere af vores virksomheder vil internationalisere sig. Samtidig skal den brede alliance af partnere bag fyrtårnet sørge for, at der udvikles flere oplevelser og faciliteter for turisme i hele sjællandsregionen. Og det er klart, at de mange nye aktiviteter vil medføre et behov for kvalificeret arbejdskraft, som vi vil løse gennem tilflytning og øget uddannelse”, siger Mads Váczy Kragh.
DTU og RUC har en fælles ambition om at etablere et residential college på Lolland-Falster i forbindelse med Femern-byggeriet. Her skal studerende og forskere tilbydes bolig- og studieophold for på den måde at styrke ambitionen om at gøre Femern-forbindelsen til et undervisnings- og mødested for forskere, rådgivere, virksomheder, studerende og lokale aktører.
”Vi vil skabe et miljø, hvor studerende samarbejder med de mange lokale kræfter med udgangspunkt i de muligheder og udfordringer, som opstår ved byggeriet af Femern-forbindelsen. Erhvervsfyrtårnet er en vigtig forudsætning for vores fælles planer, og udgør, sammen med etableringen af Femern-forbindelsen, en helt unik mulighed for at tiltrække og fastholde stærke vidensmiljøer i området,” siger koncerndirektør på DTU, Carsten Orth Gaarn-Larsen.
KONSORTIET BAG FYRTÅRN FEMERN
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et bredt konsortium, der involverer de fleste relevante aktører i regionen, herunder Business Lolland-Falster, videninstitutionerne RUC og DTU, Femern Belt Development, Teknologisk Institut og klyngerne MARLOG, WeBuildDenmark og Odense Robotics.
Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) er ansøger på de hovedaktiviteter, der bl.a. angår opkvalificering, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, innovation og digitalisering.
Læs mere i dagens pressemeddelelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:Europas bedste på grønne byggerier: Erhvervsfyrtårn vil udnytte byggeriet af Femern-tunnelen
Kontakt
Direktør Mads Váczy Kragh, telefon 41 99 98 00
Mikael Smed, formand for KKR Sjælland og borgmester i Vordingborg Kommune, telefon 22 78 34 55
Koncerndirektør på DTU, Carsten Orth Gaarn-Larsen kan kontaktes via DTU på 30 26 77 10
Nøgleord
Kontakter
Frederik FaurbyKommunikations- og pressechef
Tlf:51 34 43 77ffa@ehsj.dkInformation om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Fra tunnelbyggeri til vækstregion: Dansk-tysk samarbejde peger på ni veje til fremtidens Femern Bælt-region25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye roadmaps fra Fehmarn Belt Innovation viser, hvordan Femern Bælt-regionen kan styrke sin position inden for bæredygtigt byggeri, maritime erhverv og bioøkonomi nu og efter tunnelbyggeriet.
Virksomheder mangler arbejdskraft – 5,7 mio. kr. skal bringe flere ADHD-kompetencer i spil10.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland går sammen med ADHD-foreningen om projektet N.E.X.T., der med 5,7 millioner kroner i støtte fra Velliv Foreningen skal give små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til at skabe stærkere arbejdsfællesskaber og få større udbytte af de kompetencer, perspektiver og styrker, som mennesker med ADHD bringer med sig.
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
Nyt nordisk samarbejde skal styrke startups på Sjælland i kampen om talent24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et nordisk samarbejde, der skal give startups bedre forudsætninger for at rekruttere, fastholde og udvikle de rette medarbejdere. Målet er at styrke vækstvirksomheder i bl.a. den sjællandske geografi gennem konkrete værktøjer, netværk og adgang til kompetencer på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
