Nyt familienetværk åbner snart i Dronninglund
30.8.2021 07:48:03 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Familier og enlige bliver mødt med åbne arme og masser af nærvær i et fællesskab med andre mennesker, der også kender til en hverdag med forskellige udfordringer som fx ensomhed, skilsmisse, presset økonomi eller sygdom.
Det er tanken bag Familienetværket Dronninglund, som starter op onsdag den 29. september. Familienetværket er et gratis tilbud til familier og enlige og drives i partnerskab mellem Dronninglund Kirke og Blå Kors Danmark.
Merete Knudsen, der er projektleder for det nye familienetværk, håber, at netværket bliver taget godt imod i Dronninglund og omegn.
"Vi vil gerne give håb og livsmod til de børn og voksne, som kommer i familienetværket. De skal opleve, at de er en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor der er tid til, at man kan være sammen og være en del af noget sammen med andre. At få lov til at grine sammen, lege sammen og spise sammen. Det er det vigtigste. Jeg glæder mig personligt selv rigtig meget til at bruge tid sammen med familierne," siger Merete Knudsen, som tidligere har arbejdet i KFUM's Sociale Arbejde.
Fællesskab og hygge for børn og voksne
Familienetværket mødes onsdag i ulige uger kl. 16.30-19.00 i Sognegården på Rævdalsvej 5 i Dronninglund.
Til hver samling vil der være plads til sjov og hygge og også kreative aktiviteter for både børn og voksne. Engang imellem vil der også være fokus på særlige temaer som hverdags- og familieliv, børnenes skolegang, økonomi, velvære og sundhed.
"Familienetværket er et sted, man kan komme og være med i en slags klub. På samme måde, som hvis man går til idræt. Her kan man være sig selv og få et pusterum fra de udfordringer, man måske tumler lidt med i hverdagen. Jeg håber, at mange af børnene vil opleve at få nye legekammerater, og at de voksne kan få nogle rigtig gode snakke over en kop kaffe," siger Merete Knudsen.
Hver torsdag kl. 9-11 har man derudover også mulighed for at snakke med projektleder Merete Knudsen, som har kontortid i Sognegården.
Mangler frivillige i familienetværket
Familienetværket i Dronninglund er det 25. partnerskab i rækken mellem Blå Kors og en lokal kirke. Det første parnerskab blev etableret i januar 2017.
"Vi har rigtig gode erfaringer med, at den her særlige konstellation med vores familienetværk kan række ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyde et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for det nye partnerskab med Dronninglund Kirke, som giver os mulighed for at hjælpe sårbare familier og enlige i Dronninglund og omegn," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Forud for opstarten af Familienetværket Dronninglund vil der torsdag den 2. september kl. 18.30 være et uformelt informationsmøde i Sognegården, hvor man kan høre om mulighederne for at blive frivillig i netværket.
"Vi håber, der er nogen, som måske har lyst til at lege og lave aktiviteter med børnene og de unge og hjælpe med praktiske opgaver som at dække bord eller rydde op efter fællesspisning, lave kaffe eller måske køre en familie, som ikke selv har mulighed for transport," siger projektleder Merete Knudsen.
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum