Nyt fællessekretariat skal styrke den grønne omstilling
8.6.2021 08:43:22 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Det kræver kvalificeret arbejdskraft og nye kompetencer, hvis det skal lykkes Danmark at nå sit mål om at blive fri for fossile brændstoffer, når der lukkes for Nordsøens olie- og gashaner i 2050. Den grønne omstilling er i gang og med udbygningen af havvind, stigende energioptimering indenfor byggeri og industri og beslutningen om etableringen af en energiø i Nordsøen, så har Danmark og i særdeleshed Esbjerg en gylden mulighed for at blive et internationalt knudepunkt i den videre grønne omstilling.
Men den grønne omstilling kræver en hel ny tankegang, hvor der samarbejdes på tværs af sektorer. Derfor er Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg gået sammen om at oprette fællessekretariatet, Green Skills. Et fællessekretariat, der skal understøtte at både kommune, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter trækker i samme retning for at nå målet med at arbejdsstyrken kan blive opkvalificeret og uddannet, så den er klar til den videre grønne omstilling.
”Omstilling og videreudvikling af erhvervsliv og arbejdsstyrken i retning mod den videre grønne transformation og fortsat vækst kræver nytænkning, samarbejde og koordinering. Ikke én aktør eller sektor kan løfte denne opgave alene. Derfor ser jeg etablering af fællessekretariatet Green Skills som et vigtigt skridt på vejen mod at løfte denne store og vigtige opgave” udtaler Lise Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, og nyvalgt formand for styregruppen bag Fællessekretariatet Green Skills.
Skal understøtte arbejdet
Fællessekretariatet, der får base i Esbjerg, skal understøtte virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter i den grønne omstilling. I første omgang skal sekretariatet fokusere på behovet for faglærte og specialarbejdere, der hvor analyser viser at behovet for arbejdskraft vil blive størst i den grønne omstilling. Siden skal fællessekretariatet understøtte og koordinere den store rekrutterings-, opkvalificerings- og uddannelsesopgave, der knytter sig til den videre grønne omstilling.
Fællessekretariatet Green Skills slår dørene op for første gang den 8. juni 2021. I første omgang bemandes kontoret med tre medarbejdere fra henholdsvis Rybners, AMU-Vest og Jobcenter Esbjerg, men søges udvidet i takt med at det lykkes at skaffe ekstern finansiering til drift af sekretariatet.
FAKTA
Green Skills
- Fællessekretariatet Green Skills er oprettet i et samarbejde mellem Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg, og det får base i Esbjerg.
- Der er nedsat en styregruppe for fællessekretariatet bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkeds parter, Rybners og AMU Vest samt Esbjerg Kommune.
Kontakter
Lise Willer, direktør, Social & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, tlf. 29644753, lipw@esbjerg.dk
Torben Pedersen, direktør, AMU Vest, tlf. 23 47 71 28, tp@amu-vest.dk
Olaf Rye, adm. direktør, Rybners, tlf. 2179 8555, orj@rybners.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


