Nyt event i Guldborgsund Kommune sætter fokus på det gode seniorliv

Folkesundhed i Guldborgsund Kommune, Ældre Sagens lokalafdelinger, Guldborgsund Frivilligcenter og en række lokale foreninger er gået sammen om at skabe et nyt seniorevent for seniorer i Guldborgsund Kommune.
Det har de gjort for at sætte fokus på det gode seniorliv og de mange gode muligheder, der er for at være aktiv i lokale fællesskaber i Guldborgsund.
Den 12. maj 2023 afholdes det nye event i Nykøbing F. Hallerne, og dagen byder blandt andet på foredrag ved sundhedsprofessor Bente Klarlund, mini-messe med foreninger og fællesskaber for seniorer, paneldebat om det gode seniorliv samt koncerter med Keld & Hilda og Richard Ragnvald.
Det gode og aktive seniorliv
Bob Richard Nielsen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, udtaler:
”I Ældre og Omsorgsudvalget er vi optagede af, at alle seniorer kan leve gode og aktive liv i meningsfulde fællesskaber. Vi har heldigvis i Guldborgsund Kommune en masse gode og aktive foreninger og seniorfællesskaber, og nu sætter vi så endnu mere fokus på det til senioreventet i samarbejde med foreninger, frivilligcentret og andre. Vi glæder os til en god, inspirerende og hyggelig dag med seniorer fra hele kommunen.”
På dagen er der blandt andet fokus på, hvordan et aktivt seniorliv kan fremme sundhed og trivsel blandt seniorer. Foredrag med sundhedsprofessor Bente Klarlund med titlen ”Yngre med årene” sætter skarpt på netop dette.
Birgitte Zimling, leder af Guldborgsund Frivilligcenter, udtaler:
”Når vi er aktive og gør noget meningsfuldt sammen med andre, bliver vi gladere og sundere og lever længere. Derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på de mange muligheder, der er for at være aktiv og frivillig i fællesskaber lokalt i Guldborgsund. Vi håber, at vi med dagen kan inspirere seniorer til at leve aktive liv sammen med andre og skabe gode lokale aktiviteter, som styrker de lokale fællesskaber og relationer.”
Georg Klitmøller, koordinationsudvalgsformand i Ældre Sagen, fortsætter:
”Det er vigtigt, at vi løbende understøtter, at de lokale seniorfællesskaber blomstrer, og at der er lokale tilbud, der matcher forskellige ønsker, behov og interesser. Det kan vi bedst gøre i fællesskab og i samarbejde, så derfor synes jeg også, at det er godt, at vi kan gå sammen om at skabe en god og inspirerede og hyggelig dag for seniorer i Guldborgsund.”
Info om tilmelding
Formiddagens program byder på Bente Klarlunds foredrag og frokost. Dette koster 50 kroner, og du skal bestille billet.
Om eftermiddagen er der gratis adgang til både paneldebat om det gode seniorliv og standområde med lokale seniorfællesskaber fra hele kommunen. Derudover er der gratis koncerter med Keld & Hilda Heick og Richard Ragnvald.
Billetter skal dog bestilles til koncerterne. Du kan læse mere om senioreventet, programmet og billetbestilling på: www.guldborgsund.dk/seniorevent
For yderligere information, kontakt:
Bob Richard Nielsen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune: 42 25 20 61 – bybrn@guldborgsund.dk
Simon Laurids Severin Pedersen, udviklingskonsulent i Folkesundhed i Guldborgsund Kommune: 25 18 05 85 – silp@guldborgsund.dk
Emil Andersen, presse- og kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73 – eand@guldborgsund.dk
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum