Dansk Byggeri

Nyt energiforlig et skridt på vejen - energibesparelser burde vægtes højere

Del

Dansk Byggeri ser gode takter i forhold til vedvarende energi og nye initiativer for bygninger, men savner bindende mål for energibesparelser i den nye energiaftale.

Regeringen har i dag indgået et meget bredt energiforlig om dansk energipolitik. Aftalen indebærer blandt andet afgiftslettelser, udbygning med vedvarende energi og en ændring af indsatsen for energibesparelser.

- Det er rigtig godt, at det er lykkes politikerne at indgå et bredt forlig. Vi savner dog en større balance mellem indsatsen for vedvarende energi og indsatsen for energibesparelser. Der er store potentialer for energibesparelser i bygninger og erhverv, og området skal prioriteres for alvor, ellers risikerer vi at gøre den grønne omstilling dyrere, end den behøver at være, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri er glad for, at parterne er blevet enige om en ny tilskudspulje med 300 millioner kroner om året til energibesparelser i erhverv og 200 millioner kroner om året til energibesparelser i bygninger. Dertil afsættes 100 millioner kroner om året målrettet energibesparelser i kommunerne, hvilket også er positivt.

- Energibesparelser i bygninger kommer ikke bare af sig selv. Derfor er det også vigtigt at få sat skub i energirenoveringerne af de danske bygninger. Energiafgifter og vedvarende energi har fyldt rigtig meget i debatten. Vi havde gerne set energibesparelser højere på dagsorden, men ser frem til de nye tiltag, som ligger i aftalen, siger Michael H. Nielsen.

Aftalen bekræfter målet om, at Danmark skal have 50 procent af sit energibehov dækket af vedvarende energi i 2030, og det er rigtig godt. Årlige mål for energibesparelser er desværre fraværende. Men for bygninger skal der i en strategi for renovering fastsættes ikke bindende milepæle for bygningsrenovering i 2030, 2040 og 2050. Milepælene er et godt skridt på vejen.

- Det er positivt, at der skal fastsættes milepæle for bygningsrenovering frem mod 2050.  Især set i lyset af, at flere analyser viser, at det samfundsøkonomisk kan svare sig at spare 30-40 procent af varmeforbruget i vores bygninger 2050. Vi havde gerne set årlige bindende mål for energibesparelser, som Danmark tidligere har haft. Vi opfordrer til, at der politisk arbejdes hen mod dette, siger Michael H. Nielsen.

Kontakter

Direktør Michael H. Nielsen, mhn@danskbyggeri.dk, telefon 20 28 52 64
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Historisk overskud i landbruget kan give flere investeringer i lager- og produktionsbygninger13.7.2018 10:53pressemeddelelse

Med den nuværende tørke i Nordeuropa og de udfordringer, det giver for dele af landbruget, er der nok nogle landmænd, der holder vejret i øjeblikket. Til gengæld viser nye tal fra Danmarks Statistik, at 2017 førte til en historisk god indtjening i landbruget. På den lidt længere bane kan en solid indtjening i landbruget materialisere sig i flere investeringer i erhvervsbyggeri.

Flere i byggeriet er omfattet af sundhedsordning12.7.2018 07:15pressemeddelelse

Når ryggen driller hos mureren eller tømreren, er der hjælp at få. 5.000 flere ansatte i forhold til sidste år i Dansk Byggeris medlemsvirksomheder er nemlig omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Den sikrer blandt andet, at den ansatte hurtigere kan blive undersøgt og behandlet. Den øgede tilslutning til sundhedsordningen glæder Dansk Byggeri, der peger på, at forebyggelse og hurtig behandling er vigtig for ansatte i fysisk hårde job

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum