Nyt digitalt værktøj skal ruste virksomheder til Brexit
12.11.2018 09:26:45 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Brexit-tjeklisten skal hjælpe virksomheder med at gøre sig klar til en fremtid efter Brexit, særligt hvis briterne forlader EU uden en udtrædelsesaftale den 29. marts 2019 – det såkaldte ”no deal-scenarie”.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Usikkerheden og Danmarks tætte samhandel med Storbritannien gør Brexit til et af de vigtigste erhvervspolitiske emner med store konsekvenser for dansk erhvervsliv. Regeringen ønsker at hjælpe danske virksomheder bedst muligt med omstillingen til de nye handelsvilkår med Storbritannien. Brexit-tjeklisten skal hjælpe dansk erhvervsliv, og især de mindre virksomheder, med at forberede sig bedst muligt til de vilkår, der vil gælde efter marts 2019.”
Virksomhedernes forberedelse af Brexit vil være forskellig og afhænge af, hvilke varer eller tjenester en virksomhed sælger, og hvordan virksomheden er struktureret. Derfor har Erhvervsministeriet i samarbejde med en række ministerier og erhvervsorganisationer udformet Brexit-tjeklisten for at identificere en række forhold, som virksomhederne bør være opmærksomme på i deres forberedende arbejde.
Tjeklisten er udformet på en enkel måde, der gør virksomheder i stand til hurtigt at finde frem til den viden, der er relevant for dem. Samtidig vil Brexit-tjeklisten lede virksomheder videre til relevante myndighedshjemmesider, hvor de eksempelvis kan finde yderligere information samt ansøge om de rette godkendelser, dokumenter mv.
Mere generel information om Brexit kan findes på regeringens Brexit-hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
René GyldenstenPressechef
Tlf:91337015rgy@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
