Nyt digitalt værktøj flytter støj fra varmepumper
Varmepumper bliver nu lettere at placere, så eventuel støj generer naboer mindst muligt. Med et nyt digitalt værktøj udviklet i et samarbejde mellem Energistyrelsen og brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne kan installatører hurtigt vurdere, hvor varmepumpen bedst placeres.

Med et salg af varmepumper der buldrer frem, kommer der flere og flere varmepumper i byerne, hvor afstanden til naboer er mindre. Derfor er det særligt vigtigt, at varmepumper placeres sådan, at risikoen for støj minimeres. Og det bliver nu nemmere med et nyt digitalt værktøj, som Energistyrelsen og TEKNIQ Arbejdsgiverne har lavet. Med den får installatørerne i en app mulighed for at visualisere over for varmepumpekunder, hvilken varmepumpemodel og placering, der egner sig bedst til den pågældende bygning uden at overskride støjgrænserne.
”Selv om langt hovedparten af alle varmepumper installeres uden, at de giver anledning til naboklager, er det noget både bygningsejere og installatører er meget opmærksom på. Ingen ønsker problemer med naboerne, bare fordi man får varmepumpe,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Vi lancerer nu støjberegneren i vores app, som alle vores medlemsvirksomheder har adgang til. Dermed bliver det nu meget enkelt for installatøren at visualisere over for kunden, hvilken betydning forskellige valg om fx placering og valg af model har for støjudbredelsen” forklarer han.
Værktøjet er blevet til i et samarbejde mellem Energistyrelsen og TEKNIQ Arbejdsgiverne. Støjberegneren er oprindeligt udviklet af Energistyrelsen og stillet til rådighed på deres hjemmeside sammen med bl.a. relevante data om en lang række varmepumpemodeller.
”I Energistyrelsen stiller vi allerede en lang række værktøjer til rådighed for både borgere og virksomheder. Men vi har en særskilt målsætning om at få værktøjerne ud at virke på andre platforme og hos andre aktører”, siger Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Energistyrelsen”.
”Vi er rigtigt glade for samarbejdet om at gøre støjberegneren lettere at bruge for langt flere installatører, og jeg ser det som et godt eksempel på, hvordan myndigheder og erhvervsliv i samarbejde kan løse udfordringer. Med værktøjet styrker vi rådgivningen af borgerne og forenkler beslutningsprocessen omkring en varmepumpe som erstatning for fx det gamle naturgasfyr”, forklarer hun.
”Et vigtigt element i den nye løsning er, at vi kombinerer flere vigtige værktøjer som det offentlige stiller til rådighed. Ud over støjberegneren trækkes der data fra Energistyrelsens varmepumpeliste, og så indeholder værktøjet også et simpelt dimensioneringsværktøj baseret på statistik om bygningers varmebehov, siger Simon O. Rasmussen.”
Værktøjet er udviklet til den app, der hedder henholdsvis ”TEKNIQ EL” og ”TEKNIQ VVS” med øje for medlemmerne af TEKNIQ Arbejdsgiverne, som tæller langt hovedparten af installatørerne på området. Andre brugere har adgang til at anvende Energistyrelsens støjberegninger på Støjberegner for varmepumper | Energistyrelsen (ens.dk)
Yderligere oplysninger:
Cecilie Holm, Pressekonsulent, TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 26702098
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Nøgleord
Billeder
Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
OK23: Startskud til forhandlinger på el-området16.1.2023 14:24:12 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ Arbejdsgiverne har i dag taget hul på overenskomstforhandlingerne med Dansk El-Forbund. Det sker på et baggrundstæppe af usikre økonomiske fremtidsudsigter, men forhandlingsviljen er stor hos begge parter.
OK23: Forhandlinger skudt i gang på vvs-området13.1.2023 14:19:10 CET | Pressemeddelelse
Overenskomstforhandlingerne mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal er i dag skudt i gang. Det sker på et baggrundstæppe af udfordringer, men forhandlingsviljen til at nå hinanden er stor.
Det skal være slut med ventetid og tilskudskaos4.1.2023 17:03:55 CET | Pressemeddelelse
Lige nu oplever vi endnu en gang, at en af de tilskudspuljer, der skal understøtte den grønne omstilling, bliver løbet over ende. Derfor foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne, at systemerne med tilskudsordninger gentænkes. Enten, så der indføres en fradragsordning, eller at det sikres, at puljerne ikke løber tør for penge.
TEKNIQ Arbejdsgiverne hilser konkrete reformer på arbejdsudbud, erhvervsuddannelse og arveafgift meget velkomne14.12.2022 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har netop fremlagt regeringsgrundlaget. TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder sig især over styrkede erhvervsuddannelser, en lavere arveafgift og reformer på arbejdsudbud.
TEKNIQ Arbejdsgiverne: Tillykke med valget – og velkommen til virkeligheden!2.11.2022 07:47:48 CET | Pressemeddelelse
Vælgerne har talt ved demokratiets festdag, men der er ikke tid for de folkevalgte til at hvile på laurbærrene. En ny virkelighed med energikrise og økonomisk usikkerhed kræver både nytænkning og ansvarlighed fra det nye folketing, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.100 virksomheder og er Danmarks tredjestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum