Nyt Center for Diabetes skal løfte diabetes-indsatsen i København
17.12.2019 09:05:53 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Det bliver arkitekterne hos Dorte Mandrup A/S, der som totalrådgiver skal projektere det nye Center for Diabetes og det omkringliggende byrum i De Gamles By på Nørrebro. De vandt det netop gennemførte udbud om et nyt diabetescenter.
Diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i verden. Frem mod 2045 ventes det samlede antal københavnere med type 2-diabetes at stige fra de nuværende ca. 20.000 til 33.000 i 2045.
”Vi har brug for et markant løft af vores diabetes-indsats i København i takt med, at flere og flere københavnere rammes af sygdommen. Med det nye Center for Diabetes forener vi sundhed, behandling og øget livskvalitet med bæredygtigt byggeri i rekreative og grønne rammer”, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester Klaus Mygind glæder sig over, at centeret nu rykker et skridt nærmere:
”De mange københavnere, der rammes af diabetes, har behov for hjælp og støtte til at leve et godt liv på trods af kronisk sygdom. Her vil det nye center skabe de bedste rammer ved at samle fagligheden ét sted og dermed tilbyde én indgang for patienterne til alt fra behandling, træning og rådgivning til madlavning og fodterapi – en model, der også kan være med til vise København som et fagligt forbillede”.
Det nye Center for Diabetes skal være åbent for alle københavnere. Det skal være et hus, hvor der er mulighed for at drive frivillige aktiviteter som fx madlavning, træning og fællesspisning. Visionen med centret er i det hele taget at skabe rammerne for et sundt og aktivt liv med motion, sund mad og livsstil.
”Vi ønsker at skabe et hus og et byrum, hvor alle føler sig velkomne, og hvor nye fællesskaber kan opstå. Både ude og inde har vi fokus på at skabe arkitektur, der opfordrer til bevægelse, en sund livsstil og spontane møder. På den måde skal arkitekturen i sig selv være understøttende for forandringsprocessen,” siger Dorte Mandrup, grundlægger og kreativ direktør i Dorte Mandrup A/S.
Fakta
- Den danske arkitektvirksomhed Dorte Mandrup A/S har i samarbejde med Bisgaard Landskab, A.B. Clausen og Spangenberg & Madsen vundet udbuddet om at projektere det nye Center for Diabetes og være totalrådgiver på projektet
- Center for Diabetes, der åbnede i 2016, er placeret i midlertidige lokaler på Vesterbro og driver ca. 1100 borgerforløb. Det nye center forventes at have kapacitet til ca. 2500 borgerforløb
- Med centrets placering i De Gamles By vil der være mulighed for faglig synergi med Center for Kræft og Sundhed, Rigshospitalet m.fl., der ligger i samme område
- Bæredygtighed vil være i fokus både i byggeriet og i de omkringliggende grønne områder, bl.a. ved at bygge i træ og genanvende materialer
- Det samlede etageareal forventes at blive på ca. 3000 m2
- Centret skal indeholde undervisningslokaler, caféområde, træningskøkken, træningssal, træningszone og rekreativt udendørsområde
- Centret skal sammen med det omkringliggende grønne område skabe et nyt byrum og rekreativt åndehul med mulighed for fællesskab, sport og læring
- Den samlede bevilling er på 102,6 mio. kr.
- Byggeriet forventes igangsat primo 2022 og forventes færdigt ultimo 2023. Tidsplanen er med forbehold for lokalplanens vedtagelse
Kontakter
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Frank Jensen via kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, IG9Q@kk.dk, tlf. 26 13 65 49.
Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester Klaus Mygind, via pressechef Thomas Brahm, tlf. 33 66 26 67.
Dorte Mandrup A/S via pressekontakt Pernille Jespersen, tlf. 60 98 80 16.
Billeder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
Politikere sætter fuldt stop for flere hoteller i Indre By24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sætter nu en stopper for, at der kan etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum