Nyt Autonomous Robotics Lab skal få robotterne ud i vores hverdag
26.8.2021 07:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Teknologisk Institut åbner i dag, til ROBOTBRAG 2021, et nyt robotlaboratorium, Autonomous Robotics Lab, som skal hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af intelligente, autonome robotter, som kan arbejde uden for de normalt beskyttede produktionsmiljøer.
Laboratoriet, som er placeret i en af Teknologisk Instituts store robotinnovationshaller i Odense, skal hjælpe producenter og professionelle brugere i forhold til at afklare, hvor autonome robotter har deres berettigelse, hvordan man anvender dem bedst, og hvordan man sørger for, at de er sikre at omgås.
- Nu er tiden kommet til, at robotterne skal ud og arbejde i miljøer, som kræver, at de kan bevæge sig frit. Det er en enorm vækstmulighed for dansk robotindustri: Fra anvendelse i industriproduktionen til potentielt alle dele af samfundet. Fremtidens robotteknologi er ikke kun forbeholdt fabrikkerne.
- Robotterne skal også ud at hjælpe danske virksomheder i mange andre brancher; eksempelvis landbrug, sundhedssektoren, byggeri og logistik. Robotterne bliver et vigtigt element i forhold til at afhjælpe fremtidens mangel på arbejdskraft i Danmark samt opretholde og styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder, siger administrerende direktør for Teknologisk Institut, Juan Farré.
- I Danmark er vi i forvejen et foregangsland, når det kommer til robotteknologi og droner. Og med vores nye laboratorium ønsker vi i de kommende år at styrke den position, så robotteknologi fortsat kan medvirke til en øget produktivitet, øget konkurrenceevne og til at bidrage til den grønne omstilling, tilføjer Juan Farré.
Autonomous Robotics Lab er en del af resultatkontrakten Intelligente og autonome robotter, hvor Teknologisk Institut i samarbejde med industrien vil udforske potentialet for robotteknologi og udvikle, demonstrere og formidle de nyeste teknologier, der kan muliggøre brugen af robotter.
Tilpasser sig omgivelserne
Selvkørende robotter og droner, der nu får deres helt eget udviklingslaboratorium på Teknologisk Institut, kan i langt højere grad tilpasse sig de foranderlige omgivelser og udføre komplekse opgaver helt eller næsten uden menneskelig indblanding – enten i samarbejde med andre maskiner eller med mennesker.
Der vil blive arbejdet med mange forskellige teknologier som eksempelvis kunstig intelligens, droner, billedgenkendelse og mange flere.
- Når robotterne skal overføres fra fabriksgulvet til det fri, kræver det avanceret teknologi, eftersom de nu skal navigere i ofte mere ustrukturerede og ukendte miljøer. Det er robotter som udgangspunkt ikke gode til. Men med kunstig intelligens, nye, avancerede sensorer og teknologier til bedre menneske-robot samspil kan vi skabe nye muligheder for robotterne, som vil kunne begynde at udføre opgaver i det offentlige rum uden, at vi går på kompromis med sikkerheden, fortæller Lars Dalsgaard, der er sektionsleder og ansvarlig for det nye laboratorium.
Nye tanker og teknologier
I den store robothal, hvor robotterne har fået tilholdssted, er der rigeligt med plads både på gulvet men også i luften til at eksperimentere, udvikle og opdage. Laboratoriet vil huse nogle af de nyeste robotteknologier inden for intelligente, autonome robotter i verden.
Thomas Kastrup, der er Lead Innovation & Technology Consultant hos energivirksomheden Ørsted, er ikke i tvivl om, at de intelligente og autonome robotter er en vigtig spiller i morgendagens produktion.
- For os er der ingen tvivl om, at robotterne kommer, og vi ser en del opgaver, hvor vi kan øge sikkerhed og effektivitet ved at lade robotterne arbejde for os. Timingen kan være svær at spå om, men vi vil gerne være på forkant med udviklingen inden for autonome robotter, siger Thomas Kastrup.
Afgørende at være i front
Intelligent og autonom robotteknologi er et af Danmarks fortrin, når det kommer til teknologi.
Faktisk har Danmarks aktiviteter inden for intelligent og autonom robotteknologi været stigende i løbet af de seneste 20 år – og især inden for de seneste 5 år er der kommet fart på. Men på nuværende tidspunkt ligger vi blot på en 12. plads i forholdet mellem forskning og patenter. Hvor et land som Japan næsten skaber otte patenter per publiceret forskningsartikel, så skaber Danmark ét patent for hver anden forskningsartikel.
Det viser en ny rapport udarbejdet af Center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut.
Rapporten, der bliver offentliggjort torsdag d. 26. august 2021, viser, at det især bliver vigtigt i de kommende år at fastholde, udvikle og styrke denne position, så robotteknologi fortsat vil kunne medvirke til en øget produktivitet og konkurrenceevne og også vil kunne bidrage til den grønne omstilling i Danmark.
Ifølge rapporten er det afgørende for danske virksomheder at være med i fronten af viden inden for teknologiområdet for ikke at tabe momentum, hvad angår innovation og dermed vækstmuligheder.
Læs mere om ROBOTBRAG her:
ROBOTBRAG 2021: 100 års fødselsdagsfest for robotterne - Ydelser - Teknologisk Institut
FAKTABOKS
En autonom robot er en robot, der med en høj grad af selvstændighed – det vil sige uden menneskelig styring eller indblanding – er i stand til at udføre arbejdsopgaver. Det er f.eks. logistikrobotten, der får at vide at den skal køre fra A til B, derefter selv planlægger ruten og følger den mens den på egen hånd kører uden om forhindringer. Eller dronen der er i stand til selv at lette, flyve og aflevere en pakke på en boreplatform alt imens den selv korrigerer for vind- og vejrforhold og undgår forhindringer.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger via chefkonsulent Niels Tradsfeldt, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2769, mail: ntt@teknologisk.dk eller kommunikationskonsulent Mette Rønn Outzen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1041, mail: metr@teknologisk.dk
Billeder


Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
For få tager en erhvervsuddannelse: Industrigiganter går sammen for at sikre fremtidens faglærte8.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun hver femte unge vælger i dag en erhvervsuddannelse. Nu samler nogle af Danmarks største virksomheder unge fra hele landet under ROBOTBRAG for at give dem et konkret indblik i fremtidens tekniske job og uddannelsesmuligheder.
Teknologisk Institut åbner Danmarks første laboratorium for humanoide robotter7.5.2026 15:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Mens 7. Regiments Musikkorps spillede, dirigerede en humanoid robot indvielsen af Teknologisk Instituts nye Humanoid Lab til ROBOTBRAG, i Forskerparken i Odense. Et laboratorium, der skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet.
Ny filtreringsproces gør CO2-oprensning mere effektiv29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut og Estech har udviklet en filtreringsproces, der reducerer både energiforbrug og kemikalieaffald i forbindelse med CO2-oprensning. Det giver en meget ren CO2, som kan udnyttes til andre formål.
Erhvervsgiganter i fælles indsats: Brugte industriprodukter skal leve meget længere28.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt industrisamarbejde skal gøre det lettere og mere attraktivt at genbruge, reparere og genfremstille tekniske produkter.
Dansk teknologi skal beskytte robotter i rummet9.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
