Dacapo Records

Nyt album præsenterer samarbejdet mellem SVIN og Århus Sinfonietta

Del
Den 21. januar 2022 udkommer førsteindspilningen af værket ELEGI som digitalt album.

På en regnvåd nat i Langenæs Kirke under Aarhus Festuge 2019 forenedes avantgarde-rocktrioen SVIN og Århus Sinfonietta i opførelsen af værket ELEGI, som til januar udkommer som digitalt album på Dacapo Records.

Værket er komponeret af SVIN for tre strygere, tre slagtøjsspillere, tre blæsere samt de tre medlemmer af SVIN. De to ensembler sammenflettes og deres instrumenter bliver presset til kanten af deres klanglige potentiale, i et værk der indeholder træk fra både klassisk musik, rituelle rockrytmer og en følelse af zen.

En bred musikalsk palet

ELEGI er et værk bestående at 10 satser, med rødder i de klassiske musiktraditioner fra både øst og vest. Igennem den lille times musik rejser ELEGI sig fra en bund af tænksom melankoli op til et niveau af høj energi. Det er gennemkomponeret musik med indslag af stram improvisation og med en bred palet af klange og teksturer, både akustiske og elektroniske.

I værket oplever vi både stemningsskabende droner, kendt fra nogle af SVINs tidligere udgivelser, lyden af gadepercussion, støjelementer og hårdt drevne rockrytmer. Vi hører desuden adskillige referencer til asiatisk kultur: blæserfigurer med et arabisk præg, henvisninger til traditionelle indiske instrumenter og satstitler som refererer til et populært japansk computerspil og japansk blomsterkunst.

SVIN og Århus Sinfonietta

SVIN har siden deres debut i 2011 befundet sig i frontlinjen af dansk progressiv rock gennem det sidste årti, både som et rost pionerband og en velbevaret hemmelighed. De beskriver sig selv om en avantgarde-rockband med en æstetik der spænder over både free jazz, kompositionsmusik, folkloristiske elementer og ambient støj.

Århus Sinfonietta blev dannet i 1990 af en gruppe musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Ensemble i samarbejde med komponisten Hans Abrahamsen. Århus Sinfonietta har 17 faste medlemmer og dækker alle instrumentgrupperne i et symfoniorkester. Jakob Kullberg er i dag kunstnerisk leder af ensemblet, som hovedsageligt fokuserer på ny dansk musik og eksperimenterede koncertformater.

Musikvideo ude nu

ELEGI udkommer som digitalt album den 21. januar 2022. Værket vil også senere blive udgivet som LP.

Som en smagsprøve på det unikke samarbejde mellem SVIN og Århus Sinfonietta kan du herunder se den nye musikvideo til satsen Dødsrite fra ELEGI, som netop er blevet udgivet.

Udkommer den 21. januar 2022 som digitalt album

SVIN, ensemble og komposition
Århus Sinfonietta
Lasse D. Hansen, arrangement

Liner notes: Andrew Mellor
54 minutter

Digitalt album: 8.226634

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.SVIN & Århus Sinfonietta: Dødsrite (musikvideo)Videokanal

Kontakter

Billeder

Download
SVIN & Århus Sinfonietta
SVIN & Århus Sinfonietta
Download
SVIN & Århus Sinfonietta
SVIN & Århus Sinfonietta
Download
SVIN & Århus Sinfonietta
SVIN & Århus Sinfonietta
Download
SVIN
SVIN
Download
Århus Sinfonietta
Århus Sinfonietta
Download

Links

Information om Dacapo Records

Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

https://dacapo-records.dk/da

Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.

Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.

Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.

Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye