Nykredit Realkredit A/S
Til Nasdaq Copenhagen
20. januar 2021
Nykredit Realkredit A/S opjusterer forventninger og forventer at indstille til udbyttebetaling
For 2020 forventer foreningsejede Nykredit et forretningsresultat og resultat før skat på hhv. ca. 6,5 mia. kr. og ca. 6,8 mia. kr. De hidtidige forventninger var et forretningsresultat i niveauet 6,1-6,3 mia. kr. og et resultat før skat i niveauet 6,2-6,4 mia. kr.
Opjusteringen bunder i en god udvikling i forretningen med stigende aktivitet og refinansieringsindtægter samt en fortsat gunstig udvikling på både beholdningsindtjeningen og derivatporteføljen.
Nykredit forventer at indstille til generalforsamlingen den 25. marts 2021, at der udbetales udbytte svarende til 40% af resultatet for 2020 efter skat. Denne forventning bygger på en samlet vurdering af Nykredits situation samt dialog med Finanstilsynet. Finanstilsynets endelige bekræftelse udestår.
I den samlede vurdering af Nykredits situation lægger koncernens ledelse særlig vægt på, at de opjusterede forventninger til resultat før skat overgår de oprindelige forventninger, der før coronakrisen blev fastlagt til 6,25-6,75 mia. kr. Ledelsen lægger ligeledes vægt på, at Nykredit selv efter en udbyttebetaling på 40% af resultatet efter skat er stærkt kapitaliseret med en egentlig kernekapitalprocent (CET1) på over 20%, og at Nykredit i 2020 har foretaget nedskrivninger for ca. 2,3 mia. kr., hvoraf ca. 2,0 mia. kr. er afsat til fremtidige tab som følge af coronakrisen.
Omkostningsprocenten, egenkapitalforrentningen (ROE) og forretningskapitalforrentningen (ROAC) forventes for året at være hhv. ca. 39,6%, ca. 6,6% og ca. 8,6%.
Koncernchef Michael Rasmussen udtaler:
– Vi kommer ud af 2020 med et resultat før skat, der overgår de forventninger, vi fastlagde før coronakrisens udbrud. Det vidner om, at danske boligejere og store dele af dansk erhvervsliv indtil videre er kommet bedre gennem krisen end frygtet. Det vidner også om, at Nykredits grundlæggende forretning er stærk.
I både Nykredit Bank og Totalkredit har vi i 2020 haft stærk udlånsvækst og kundetilgang.
– I Nykredit er det kunderne, der nyder godt af udbytter. Fra de udbytter, Forenet Kredit tidligere har modtaget, har de sendt penge tilbage til Nykredit og Totalkredit, som vi har sendt videre til kunderne i form af bl.a. KundeKroner og ErhvervsKroner. Vi er derfor glade for udsigten til at udbetale udbytte igen.
– For en måned siden genåbnede vi i Nykredit Bank de særlige coronatiltag, vi søsatte i foråret 2020. De er fortsat åbne, for vi er fuldt dedikerede til på ansvarlig vis at hjælpe de kunder, der er hårdt ramt af den nye bølge af nedlukninger. Det ændrer en udbyttebetaling naturligvis ikke på. Den ændrer heller ikke på, at vi har styrken til at yde lån og likviditet i stor stil til danske boligejere og danske virksomheder, hvis økonomien mod forventning tager nye store dyk.
Udover ovenstående opjusteres forventningerne til forretningsresultat og resultat før skat i Totalkredit til ca. 2,5 mia. kr. fra 2,0-2,2 mia. kr.
Nykredit offentliggør som planlagt årsrapport for 2020 den 11. februar 2021, hvor Nykredits direktion vil være til rådighed for uddybende kommentarer.
Kontakt presseafdelingen på tlf. 20372869 for yderligere oplysninger.
Vedhæftet fil
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Fynske Bank A/S4.7.2025 19:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank og Nordfyns Bank indgår ny aftale om fusion med forhøjet fusionsvederlag
Nordfyns Bank A/S4.7.2025 19:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank og Nordfyns Bank indgår ny aftale om fusion med forhøjet fusionsvederlag
Schweiter Technologies4.7.2025 18:00:00 CEST | Press release
INVITATION TO THE MEDIA & ANALYST WEBCAST
Siili Solutions Oyj4.7.2025 17:30:00 CEST | Press release
Siili Solutions Plc: Share Repurchase 4.7.2025
Tryg A/S4.7.2025 16:23:51 CEST | Press release
Correction: Consensus estimates on Tryg A/S
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum