Nykåret verdensmester i gastronomisk mad modtager Forårsprisen 2019
7.3.2019 14:13:19 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Kokken Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel i Fjerritslev vandt i januar guld ved det prestigefyldte Bocuse d'Or, som er det uofficielle verdensmesterskab i kogekunst. Han satte således Nordjylland på det gastronomiske landkort, og den 37-årige køkkenchef kan nu også se frem til at modtage Forårsprisen 2019, der uddeles af Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i forbindelse med åbningen af dette års forårsmesse for hus og have fredag 5. april.
Det var en tydelig rørt, men stolt Kenneth Toft-Hansen, som i slutningen af januar var at finde øverst på sejrsskamlen på den store finaledag ved dette års Bocuse d'Or i Lyon, Frankrig. Konkurrencen, der er opkaldt efter den legendariske franske køkkenchef, Paul Bocuse, strakte sig over to dage, og her blev den danske mesterkok og de øvrige 23 finalister testet til det absolut yderste i finere madlavning. Kenneth Toft-Hansen brillerede med anretninger inspireret af floraen langs de danske kyster, hvilket blandt andet omfattede en chartreuse lavet på kammuslingefars med fyld af jordskokker, østers og muslinger. Kun en gang tidligere har en dansker formået at tilkæmpe sig en guldmedalje ved det prestigefyldte Bocuse d'Or, hvilket Rasmus Kofoed gjorde i 2011.
Den nykårede verdensmesterkok driver til daglig, sammen med sin kone, Svinkløv Badehotel, der i øjeblikket er under genopbygning, efter det smukke hotel og den dertilhørende restaurant brændte ned til grunden i 2016. Et nyt og moderniseret Svinkløv Badehotel forventes at åbne til maj i år, men ovenpå Kenneth Toft-Hansens VM-triumf vælter det allerede nu ind med henvendelser fra interesserede fra nær og fjern, som ønsker at aflægge Nordjylland besøg og smage på mad lavet af verdens bedste kok.
- Kenneth Toft-Hansen har med sin sejr ved Bocuse d'Or i den grad sat Nordjylland på det gastronomiske landkort, da Kenneth som bekendt har sin daglige gang i Fjerritslev på Svinkløv Badehotel, hvor både nordjyder og madentusiaster verden over snart igen kan nyde godt af hans unikke gastronomiske kreationer. Titlen som verdens bedste kok taler i den grad for sig selv, og derfor var det nærliggende, at dette års forårspris skulle gå til Kenneth Toft-Hansen, lyder det fra direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, Nicolaj Holm.
Den 33. prismodtager
Uddelingen af Forårsprisen 2019 til Kenneth Toft-Hansen finder sted i AKKC fredag 5. april kl. 12.15, hvor Nicolaj Holm vil overrække dette års pris, der består af en statuette, et diplom samt 10.000 kr., på den store scene i Aalborghallen. I 2018 løb tv-journalist, Mogens Jørgensen, med prisen, mens øvrige tidligere vindere blandt andre tæller Ole Henriksen, Tom Kristensen, Niels Hausgaard og Lars Larsen.
Kontakter
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du henvende dig til messe- og udstillingschef i Aalborg Kongres & Kultur Center, Else Herfort, på tlf. 9935 5518 eller via mail ehe@akkc.dk.
Billeder
Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC slår omsætningsrekord igen17.3.2026 08:30:47 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fortsætter den markante udvikling og kan endnu en gang præsentere et rekordresultat. I strategiperioden fra 2022 til 2025 har AKKC sat omsætningsrekord hvert år, og i det nye årsregnskab for 2025 steg omsætningen yderligere med hele 17 procent.
AKKC ansætter ny økonomichef11.3.2026 08:11:22 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har ansat Emilie Bundgaard Jensen som ny økonomichef. Den 31-årige nordjyde kommer med solid ledererfaring og indgår samtidig i AKKC’s ledergruppe.
Ledelseskonference tiltrækker tunge profiler29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har fundet det tunge skyts frem til Jyllands nye ledelseskonference, Leading Forward 2026. Programmet tæller en række markante profiler, blandt andet Niels Ulrich Duedahl, Group CEO i Danish Crown, Casper Kirketerp-Møller, titelløs leder for Clever, og Daria (Dasha) Krivonos, CEO i Instituttet for Fremtidsforskning.
AKKC leverer CO2-rapport på EU-formandskabet i Aalborg12.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har for første gang udarbejdet en komplet CO2-rapport på et eksternt arrangement – sommerens danske EU-formandskabsarrangementer i Aalborg. Rapporten blev for nylig overrakt til Europaminister Marie Bjerre af AKKC-direktør Nicolaj Holm og markerer et vigtigt skridt mod mere gennemsigtighed og bæredygtighed i møde- og konferencebranchen.
AKKC ansætter ny teknisk chef med international erfaring2.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
AKKC henter Maiken Sparshott til Aalborg som ny teknisk chef med ansvar for at bestride og udvikle området teknik og drift. Maiken Sparshott kommer med solid international erfaring indenfor afvikling af store konferencer og events.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


