Ceva Animal Health A/S

Nyhed: One-shot behandling af kalve med lungebetændelse

Del
Ceva Animal Health A/S lancerer nu et nyt kombinationslægemiddel - Zeleris - som kombinerer effekterne af de meget brugte aktivstoffer florfenikol (antibiotikum) og meloxicam (smertestillende).
Det ny produkt Zeleris fra Ceva skal kun injiceres én gang, når en dyrlæge har konstateret, at en kalv har lungebetændelse. Produktet indeholder både antibiotikummet florfennikol og det smertestillende medikament meloxicam, er tyndtflydende, behøver ikke at komme på køl og bundfælder ikke. Foto: PR.

Lungebetændelse opstår hos kalve i såvel malkekvægs- som slagtekalvebesætninger, og en kombination af velgennemtænkt forebyggelse og effektiv behandling er nødvendig for at sikre god sundhed, høj tilvækst og gode slagteresultater. En effektiv behandling opnås bedst ved brug af såvel et effektivt antibiotikum og et smertestillende middel.

Det nye Ceva-produkt – Zeleris - anvendes til kalve med feber i forbindelse med akut lungebetændelse, og hele behandlingen er klaret med én enkelt injektion. Det er lykkedes producenten at fremstille et tyndtflydende produkt, som gør injektionen let og samtidig yderst skånsom for kalven, da der kan anvendes forholdsvis tynde kanyler.

– Lungebetændelse hos kalve er en lidelse, der typisk skyldes en kombination af flere forhold. Oftest er der tale om en bakterieinfektion, der etableres efter smitte med virus eller mycoplasmer. Symptomerne er hoste, nedstemthed, feber, tåre- og næseflåd. Kalve med lungebetændelse har smerter, mindre æde- og drikkelyst, er mindre villige til at bevæge sig, og varige skader i lungerne forårsager dårlig trivsel og vækst. Så det er vigtigt også at give dyrene en smertestillende behandling og at slå feberen ned hurtigst muligt. Derfor er en kombination af et effektivt antibiotikum og smertestillende medicin en indlysende god idé,
siger Kaspar Krogh, der er kvægfagdyrlæge hos Ceva Animal Health A/S.

– Zeleris behøver ikke opbevaring på køl, og der sker ikke bundfældning i flasken, så produktet er altid klar til brug. Endvidere er Zeleris også let at anvende ved lave temperaturer, hvor det stadig er letflydende, forklarer Kaspar Krogh.

- Zeleris har desuden den oplagte fordel, at kalven kun skal stikkes én gang, supplerer han.

Kombinationsmedicin

Zeleris består af de aktive stoffer florfenikol (antibiotikum) og meloxicam (der er et såkaldt NSAID) – altså et stof, der nedsætter feber og forbedrer kalvens velbefindende, og derved påvirker dyrevelfærden i besætningen.  Florfenikol er et af ganske få antibiotika, som kun anvendes til dyr - og ikke til mennesker. Langt de fleste bakterier som isoleres fra husdyr er følsomme for dette antibiotikum, og resistens forekommer yderst sjældent. Meloxicam er et godt valg som smertestillende middel på grund af en stærk smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk virkning, lav risiko for bivirkninger og en lang virkningstid.

Kontakter

Kaspar Krogh
Kvægfaglig dyrlæge, Ceva Animal Health A/S
+45 24 90 33 95
kaspar.krogh@ceva.com

eller

Kjeld Madsen, dyrlæge, Ceva Animal Heath A/S
(+45) 70 20 02 83
kjeld.madsen@ceva.com

Billeder

Det ny produkt Zeleris fra Ceva skal kun injiceres én gang, når en dyrlæge har konstateret, at en kalv har lungebetændelse. Produktet indeholder både antibiotikummet florfennikol og det smertestillende medikament meloxicam, er tyndtflydende, behøver ikke at komme på køl og bundfælder ikke. Foto: PR.
Det ny produkt Zeleris fra Ceva skal kun injiceres én gang, når en dyrlæge har konstateret, at en kalv har lungebetændelse. Produktet indeholder både antibiotikummet florfennikol og det smertestillende medikament meloxicam, er tyndtflydende, behøver ikke at komme på køl og bundfælder ikke. Foto: PR.
Download

Links

Information om Ceva Animal Health A/S

Ceva Animal Health A/S
Ceva Animal Health A/S
Ladegårdsvej 2
7100 Vejle

+45 7020 0283http://www.ceva.dk/

Ceva Animal Health A/S er den danske afdeling af det franske medicinalfirma Ceva Sante Animale. Firmaet har til huse i Vejle. Ceva leverer lægemidler, vacciner og frihandelsvarer til alle dyrearter, som hovedsageligt produceres på egne fabrikker i EU www.ceva.dk

Følg pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye