
Nye vicedirektører i Styrelsen for Patientsikkerhed
17.12.2020 11:02:55 CET | Styrelsen for Patientsikkerhed | Pressemeddelelse
Birgitte Drewes og Dorthe Eberhardt Søndergaard er Styrelsen for Patientsikkerheds nye vicedirektører.
Birgitte Drewes er 47 år, uddannet jurist og kommer fra en stilling som enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed. Birgitte Drewes har siden 2017 haft det ledelsesmæssige ansvar for styrelsens opgaver vedrørende autorisation af sundhedspersoner, dataunderstøttelse af det risikobaserede tilsyn, EU-sygesikring samt diverse organisationsunderstøttende it-opgaver, bl.a. implementering af GDPR, informationssikkerhed og koordination af it-leverancer og -bestillinger. Under COVID-19 har Birgitte Drewes haft en nøglerolle i forhold til at sikre arbejdsgangs- og it-understøttelse til smitteopsporingen.
Før Birgitte Drewes kom til Styrelsen for Patientsikkerhed, har hun bl.a. været afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen og sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen.
Birgitte Drewes ansvarsområde vil være Coronaopsporing og tværgående it.
Birgitte Drewes er tiltrådt 15. december 2020.
Dorthe Eberhardt Søndergaard er 52 år, uddannet jurist og kommer fra en stilling som afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriets departement med ansvar for Patientsikkerhed, Medicin og Global Sundhed. Dorthe Eberhardt Søndergaard har arbejdet med Internationale forhold, lægemidler, personlig medicin og data, jura og lovkvalitet.
Før Dorthe Eberhardt Søndergaard kom til sundhedsområdet i 2005, var hun 10 år i Indenrigsministeriet på forskellige områder.
Dorthe Søndergaard Eberhardt tiltræder 1. februar 2021.
”Det er to dedikerede vicedirektører, som Styrelsen for Patientsikkerhed ansætter, og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med dem. Vi er i en rivende udvikling og har haft et betydeligt vokseværk i forbindelse med smitteopsporingsindsatsen under COVID-19. Derfor er jeg glad for at kunne styrke smitteopsporingen og hele it-understøttelsen med Birgitte Drewes som vicedirektør. Jeg er samtidig glad for at kunne understøtte styrelsens øvrige fagområder med Dorthe Eberhardt Søndergaard som vicedirektør. Dorthe har et indgående kendskab til Styrelsen for Patientsikkerhed og det sundhedsjuridiske område fra sin tid som afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet,” siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Information om Styrelsen for Patientsikkerhed
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Ny vejledning præciserer sundhedspersoners tavshedspligt i dialogen med pårørende13.1.2026 09:32:45 CET | Pressemeddelelse
En opdateret vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt ved dialog og samarbejde med pårørende er nu offentliggjort.
Tilsyn: Høj grad af patientsikkerhed i håndtering af medicin i fængsler og arresthuse8.12.2025 08:42:15 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med medicinhåndtering i fængsler og arresthuse i 2025 peger på, at målrettede indsatser for at styrke patientsikkerheden i Danmarks Fængslers institutioner har ført til varige forbedringer.
Vær ekstra opmærksom, når du administrerer og udskriver methotrexat5.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
I marts 2025 blev methotrexat tabletter på 10 mg tilgængelige på markedet. Methotrexat er uanset styrke et potent risikosituationslægemiddel. Som sundhedsperson skal du derfor være ekstra opmærksom på håndteringen af methotrexat.
Fortsat udfordringer med patientsikkerheden hos stor andel af de bosteder, der fik tilsyn i 20242.9.2025 08:36:08 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 172 sundhedsfaglige tilsyn med bosteder landet over. Resultaterne er samlet i en ny erfaringsopsamling, der viser, at en stor del af de bosteder, der i 2024 fik sundhedsfagligt tilsyn, har udfordringer med patientsikkerheden.
Tilsyn viser høj grad af patientsikkerhed i medicinhåndtering på sygehuse18.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 362 sundhedsfaglige tilsyn med medicinhåndtering på behandlingssteder, hvor personalet administrerer medicin for patienter. Tilsynene viser store forskellige i kvaliteten af medicinhåndteringen på tværs af sektorer.