Nota

Nye vejledninger skal skabe klarhed for ordblinde, forældre og lærere

Del
Danmarks bibliotek for folk med læsevanskeligheder, Nota, har sammen med læsevejledere udviklet en række guides til ordblinde, deres forældre og lærere, som nu er lanceret på www.nota.dk/ordblind. De samler videnskabelig funderet information om ordblindhed og hvilke værktøjer og muligheder, der findes. Det vækker glæde i Ordblindeforeningen, der har savnet et sted at henvise til i årevis.
Direktør i Nota Michael Wright. Foto af: Nota/Thomas Cato.
Direktør i Nota Michael Wright. Foto af: Nota/Thomas Cato.

Selvom vi i Danmark er blevet mere og mere opmærksomme på ordblindhed, er der stadig huller. Hvis et barn bliver testet ordblind, har forældre og undervisere ikke kunnet finde lettilgængelig information fra en officiel kilde. Og det har man kunnet mærke i Ordblindeforeningen:

- Frustrerede forældre har i årevis ringet til os for at høre, om ikke der er noget pålideligt informationsmateriale, som de kan finde inspiration i til at hjælpe deres barn, siger Christian Bock, næstformand i Ordblindeforeningen.

Nota: Et skridt på vejen

Notas direktør, Michael Wright, fortæller, at det er en stor omkostning for samfundet, hvis ordblinde og deres forældre og lærere ikke får den rigtige hjælp.

- Ordblinde er underbeskæftigede i forhold til resten af befolkningen, og overrepræsenterede på overførselsindkomster, så i sidste ende vil det gavne samfundsøkonomien, hvis de får den rigtige hjælp i skoletiden. De nye vejledninger er kun et skridt på vejen, men vi håber, at tilgængeligheden af helt lavpraktiske konkrete tips og tricks vil få flere til at involvere sig mere seriøst i ordblindheden, siger Michael Wright.

Lærer: Det fungerer

Læsevejleder Hanne-Mette Thøgersen på Sydskolen i Asnæs i Odsherred Kommune er blandt de første til at benytte sig af vejledningerne, og hun hilser værktøjerne velkommen.

- Tidligere vidste lærere ikke, hvad de skulle gøre for deres elever med dysleksi, med mindre de tyggede sig gennem tung teoretisk læsning og evidens. Og selv hvis de gjorde, betyder det jo ikke nødvendigvis at de finder frem til, hvordan de laver et godt forældresamarbejde, siger Hanne-Mette Thøgersen, der også har samlet læsevejledere på tværs i kommunen for at dele den nye viden og få udbredt ordblindeindsatsen.

- Det nye informationsmateriale fungerer så godt hos os, at vi mildest talt har fået hænderne fulde, men selvom det er lettilgængeligt, kræver det stadig ressourcer, siger Hanne-Mette Thøgersen.

Ordblindeforeningen: Det vil betyde mindre forvirring

Næstformanden for ordblindeforeningen håber, at dem, der er påvirket af ordblindhed, nu lettere kan undgå tvivlsomme tilbud til at ‘afhjælpe’ ordblindhed.

- Det er vigtigt, at hjælpen kommer fra en neutral enhed som f.eks. Nota, for det betyder, at vi kan undgå dem, der f.eks. tilbyder “helbredelse” af ordblindhed med lydterapi osv. uden dokumenteret effekt, og bare forvirrer og narrer ordblinde og deres pårørende, siger han.

De nye vejledninger kan findes på www.nota.dk/ordblind.

Kontakter

Pressekoordinator Mark Kjær | +45 4142 3635 | mark@kempkjaer.dk

Billeder

Direktør i Nota Michael Wright. Foto af: Nota/Thomas Cato.
Direktør i Nota Michael Wright. Foto af: Nota/Thomas Cato.
Download

Links

Information om Nota

Nota
Nota
Teglværksgade 37
2100 København Ø

+45 3913 4600http://www.nota.dk

Fakta

  • Op mod 7 pct af danskerne føler sig ordblinde. Nota estimerer, at cirka 6,5 % af den danske befolkning er ordblinde. Det svarer til godt 374.000 danskere.
  • Nota, der leverer hjælpemidler og lydbøger til ordblinde, har de sidste ti år fået ca. 110.000 ordblinde medlemmer – men op mod 374.000 danskere er ordblinde, og mange går glip af de gratis værktøjer og bøger, som Nota kan hjælpe dem gennem studiet og arbejdslivet med.
  • Ordblindhed beskrives som markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive. Vanskelighederne skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver til lyde og omvendt.
  • Ordblindhed kaldes også dysleksi. Ordblindhed er medfødt. Det er meget forskelligt, hvornår man finder ud af, at man er ordblind.
  • Det er videnskabeligt dokumenteret, at ordblinde er lige så intelligente som alle andre.
  • Det nationale ordblindetest benyttes oftere i de danske skoler, og er den største årsag til Notas medlemsfremgang
  • Ordblindhed kan i stort omfang afhjælpes med digitale værktøjer – fx en smartphone med adgang til Nota – ligesom et par briller kan hjælpe en svagtseende.

Følg pressemeddelelser fra Nota

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye