Nye varmepumpetilskud: Så meget kan du få

Del
Fra den 15. oktober kan en typisk husejer få 28.000 kroner i tilskud ved at skifte til en af de mest energieffektive varmepumper på markedet.
Troels Hartung, energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Troels Hartung, energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Boligejerne får klækkelige tilskud, hvis de skifter til den mest energieffektive varmepumpe. Et gennemsnitshus på op til 150 kvadratmeter vil få 28.000 kroner i tilskud, lyder det i en ny bekendtgørelse fra Energistyrelsen. Startskuddet til de nye tilskudsmuligheder går den 15. oktober.

”Tidligere var det meget uigennemskueligt, hvad man ville få i tilskud. Nu er det blevet meget nemmere. Når man kender størrelsen af det pågældende hus, så ved man også, hvad der gives i tilskud,” siger Troels Hartung, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.200 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Til at begynde med var der lagt op til, at den nuværende varmekilde styrede tilskuddets størrelse. Hvis boligejeren skiftede eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe, gav det et andet tilskud, end hvis det var et pillefyr, der blev skiftet ud. Den del har Energistyrelsen gjort op med, så det nu er størrelsen af huset, der også afgør tilskuddets størrelse.

Derudover har varmepumpens energiforbrug en betydning. A+++ får størst tilskud, mens A+ ikke giver noget tilskud. Samlet set er der dog tale om en gevinst for boligejerne, da de hidtidige udspil tydede på tilskud i omegnen af 20.000 kroner.

”Tilskuddene er blevet større, og det er vi glade for. Samtidig er der et øget incitament for at anskaffe sig en mere effektiv varmepumpe,” siger Troels Hartung.

Den store ændring er, at det ikke længere er installatøren, der søger tilskuddet på vegne af boligejeren. Nu er det husejeren selv, der skal søge. Af samme grund er TEKNIQ Arbejdsgiverne også glad for, at man nu er endt med en løsning, der er lettere at håndtere og gennemskue.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tilskud til luft/vand-varmepumper, mens luft/luft ikke udløser penge fra staten.

Energistyrelsen forventer at justere bekendtgørelsen løbende igennem hele tilskudsperioden – bl.a. for at sikre at tilskuddene har den rigtige størrelse. TEKNIQ Arbejdsgiverne forventer, at første justering tidligst sker i det nye år.

<faktaboks>

Så store er tilskuddene

Eksempler på tilskudsstørrelser ved at konvertere til en luft/vand-varmepumpe (A+++):

  • 75 m2 - 100 m2: 26.000 kr.
  • 101 m2 – 150 m2: 28.000 kr.
  • 151 m2 – 200 m2: 31.000 kr.
  • 201 m2 – 250 m2: 33.000 kr.

Kilde: Energistyrelsen

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Troels Hartung, energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 28 73 73 39

Billeder

Troels Hartung, energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Troels Hartung, energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.200 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye