Nye uddannelser godkendt: Bliv klogere på planter og dyrs rolle i den grønne omstilling
14.4.2023 08:00:00 CEST | Uddannelses- og Forskningsministeriet | Pressemeddelelse
Snart bliver det muligt at læse dyrevidenskab i Foulum, lærer på Vallekilde Højskole, biosolutions i Kalundborg og mange andre uddannelser. Det er resultatet af, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har godkendt 13 nye udbud af uddannelser.
I Foulum nær Viborg er der givet grønt lys til flere nye uddannelser. Aarhus Universitet vil blandt andet åbne kandidatuddannelser i dyrevidenskab og plantevidenskab. Uddannelserne har fokus på, hvordan dyr og planter kan tænkes med i den grønne omstilling. I efteråret blev en ny dyrlægeuddannelse desuden godkendt i byen. Her kan de første studerende begynde i sommeren 2024.
En anden ny uddannelse, der er blevet godkendt i denne omgang, er en kandidatuddannelse i biosolutions. Undervisningen kommer til at foregå på engelsk, og uddannelsen skal ligge i Kalundborg, hvor der allerede er store biotek- og biosolutionsvirksomheder. Den nye uddannelse skal være med til at øge væksten inden for området. Og forventningen er, at tre fjerdedele af de studerende vil være internationale.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Verden forandrer sig, og det skal vores udvalg af uddannelser også afspejle. Derfor synes jeg, at det er virkelig positivt, at se så mange nye muligheder skyde op for de kommende studerende. Det gælder både helt nye uddannelser, som for eksempel dyrevidenskab i Foulum, men også kendte uddannelser i ny form eller placering.
Se listen over uddannelsesudbud (pdf)
Fakta
- De videregående uddannelsesinstitutioner har ansøgt om 14 nye udbud af uddannelser.
- Udbuddene kan både være nye uddannelser, nye udbud af nye uddannelser, nye udbud af eksisterende uddannelser, dubleringer af udbud af uddannelser, flytninger eller nye uddannelsesfilialer.
- To gange om året har de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at indsende ansøgninger om at oprette nye uddannelsesudbud.
- Uddannelses- og forskningsministeren står for den endelige godkendelse af ansøgningerne. Forinden har Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) lavet en faglig vurdering af ansøgningerne. I deres vurdering ser udvalget blandt andet på arbejdsmarkedsefterspørgsel og konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner.
- Hvis en uddannelsesinstitution modtager afslag, har institutionen mulighed for at gøre indsigelse senest 10 hverdage efter, de modtager afgørelsen. Indsigelsen behandles herefter af RUVU og uddannelses- og forskningsministeren.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Information om Uddannelses- og Forskningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bestil en forsker og få stillet nysgerrigheden7.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner Bestil en Forsker, hvor du gratis kan booke en forsker, der fortæller om alt mellem sundhed og udfordringer ved kunstig intelligens i din stue, på arbejdet eller studiet. Foredragene spænder bredt, og initiativet er en del af Forskningens Døgn.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til München for at styrke samarbejdet om innovation og rumforskning3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til München for at besøge en af Europas førende regioner, når det kommer til koblingen af viden, industri, startups og kapital. Besøget skal være med til at styrke dansk-tysk samarbejde.
Opdateret kodeks skal styrke troværdigheden af dansk forskning og beskytte mod pres på forskere29.1.2026 06:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det danske kodeks for integritet i forskning er blevet opdateret med fokus på blandt andet forskningsfrihed. Det skal være med til at værne om forskningsfriheden mod indre pres fra bl.a. ledelser eller kolleger samt ydre pres fra politikere, fonde, interesseorganisationer eller lignende.
Ny aftale baner vejen for, at mere forskning kan omsættes til innovation og iværksætteri26.1.2026 11:37:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og DD, SF, LA, KF, DF, RV og ALT er enige om, at universiteterne skal være en central drivkraft bag innovation og iværksætteri, så langt mere forskning kan omsættes til innovative løsninger og nye højteknologiske vækstvirksomheder.
Uddannelses- og forskningsministeren godkender universitetsreformens første 18 nye uddannelser19.12.2025 09:02:31 CET | Pressemeddelelse
Kommende kandidatstuderende får nye og fleksible muligheder for at blive kandidat i alt fra sundhedsøkonomi til softwareingeniør. Der kommer nye muligheder for at kombinere studie og arbejde, og det bliver muligt at gennemføre en kandidat på 75 ECTS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
