Nye typer af kriminalitet vinder frem i erhvervslivet i kølvandet på COVID-19-pandemien og øget ESG-rapportering

Ifølge PwC’s nye undersøgelse om økonomisk kriminalitet og besvigelser har knap halvdelen af virksomhederne (46 %) oplevet svindel eller økonomisk kriminalitet i løbet af de seneste to år. Særligt virksomheder inden for teknologi, telekommunikation, underholdning og medier har været hårdt ramt (66 %). Langt størstedelen af de ramte virksomheder oplevede nye tilfælde af svig som følge af COVID-19-pandemien (70 %).
“COVID-19-pandemien har skabt en øget sårbarhed, da virksomheder og organisationer har måtte fremskynde digitale løsninger som følge af nedlukningerne i samfundet. Og selvom antallet af økonomisk kriminalitet og besvigelser har ligget stabilt de senere år, rammer de ifølge undersøgelsen virksomhederne økonomisk hårdt,” fortæller Brian Christiansen, partner og leder af Risk Assurance i PwC.
Cyberkriminalitet topper listen over trusler
Cyberkriminalitet er steget i løbet af de sidste to år (fra 34 % i 2020 til 37 % i 2022). Dermed overhaler cyberkriminalitet i dette års undersøgelse kundesvig, der omvendt er faldet i periode (fra 35 % i 2020 % til 33 % i 2022), som var den største trussel i 2020, hvor PwC senest foretog undersøgelsen. Samtidig er berigelseskriminalitet på arbejdspladsen faldet (fra 31 % i 2020 til 25 % i 2022) sandsynligvis fordi færre har adgang til virksomhedens aktiver, bl.a. som følge af mere hjemmearbejde.
“Fremkomsten af flere digitale platforme, såsom sociale medier, online tjenester og handel, øger risikoen for svindel og økonomisk kriminalitet. Samtidig har COVID-19-pandemien sat skub i den digitale udvikling, hvor mange flere arbejder hjemmefra en tidligere. Det har desværre også betydet, at der er dukket flere sårbarheder op over for eksterne kriminelle,” siger Anastassia Stukan, director i PwC’s Risk Assurance-afdeling.
Hun henviser til, at ca. 70 % af de virksomheder, der har oplevet svig, svarer, at den mest disruptive hændelse kom via et eksternt angreb eller et samarbejde mellem eksterne og interne kilder.
“Undersøgelsen viser, at virksomheder primært styrker deres interne kontroller, tekniske muligheder og rapportering for at forhindre og opdage svindel. Men at forsvare sig mod nye eksterne trusler kræver det et andet sæt værktøjer og et kontinuerligt fokus på politikker, træning, kontroller og i stigende grad brug af sofistikeret teknologi,” tilføjer Brian Christiansen.
Undersøgelsen viser desuden, at nye risici som bl.a. svig med ESG-rapportering og forsyningskæder har potentiale til at forårsage større forstyrrelser i fremtiden.
“Kun 8 % af de virksomheder, der har været ramt af svig, har oplevet svig med miljø-, samfunds- og ledelsesrapportering (ESG). Men i takt med at ESG bliver ved med at stige i betydning for interessenter, kan incitamentet til at begå svindel på dette område også vokse,” forklarer Anastassia Stukan.
Tilsvarende har hver ottende virksomhed oplevet nye tilfælde af forsyningskædesvindel som følge af forstyrrelsen forårsaget af COVID-19, og hver femte ser forsyningskædesvindel som et område med øget risiko som følge af pandemien.
"Det miljømæssige, geopolitiske og økonomiske pres skaber et risikolandskab, der er stadigt mere ustabilt. Samtidig ser vi en stigning i udefra kommende trusler med mere og mere avancerede cyberangreb. Virksomheder skal derfor være mere agile end nogensinde før, ligesom det kræver opdaterede it-systemer og teknologier, der kan forudsige og forhindre svindel," slutter Brian Christiansen.
Om undersøgelsen
I alt 1.296 respondenter fra 53 lande, herunder Danmark, har deltaget i undersøgelsen, der giver indsigt i truslen fra økonomisk kriminalitet og besvigelser, omkostninger ved svindel, og hvad virksomheder skal gøre for at forudsige og forhindre svindel.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Lejer du din bolig ud? Disse skatteregler bør du kende11.9.2025 09:26:30 CEST | Pressemeddelelse
Højsæsonen for boligudlejning lakker mod enden, og det er for mange tid til at indberette til skat. Men langt fra alle danskere kender skattereglerne på området. Få styr på dem én gang for alle med hjælp fra PwC’s skatteekspert.
Privatøkonomi på skoleskemaet: Aarhus-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC og Skoleglæde.nu vender nu tilbage til Aarhus med undervisningsforløbet Ung privatøkonomi, der klæder elever på til at tage ansvar for deres økonomi. Projektet blev første gang introduceret i 2019, og nu er turen igen kommet til Aarhus, hvor elever fra 8. klasse på Strandskolen, Skåde Skole og Frederiksbjerg Skole skal arbejde med praktiske opgaver, der kobler matematik og økonomiforståelse til deres egen hverdag.
Pulsmåling: Virksomheder holder fast i bæredygtighed trods politisk udskydelse2.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den politiske udskydelse af CSRD fortsætter det strategiske arbejde med bæredygtighed. Tre ud af fire virksomheder, der er omfattet af CSRD (bølge 1), arbejder med bæredygtighed som en integreret del af deres forretning, og 58 % mener, at bæredygtighedsagendaen vil påvirke dele af virksomhedens forretning. Det viser en pulsmåling fra PwC.
Nye skattesatser i 2026: Skattelettelser på vej til mange danskere29.8.2025 11:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Nu er skattesatserne i 2026 blevet offentliggjort. Mange danskere kan se frem til betydelige skattelettelser efter årsskiftet, men særligt én gruppe danskere får glæde af det.
80 kandidatstuderende samles hos PwC for at styrke kompetencer inden for AI og bæredygtighed20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder man med AI og bæredygtighed i praksis – og hvad kræver det egentlig at træde ind på arbejdsmarkedet for første gang? Det er nogle af de spørgsmål, som PwC’s Summer Academy stiller skarpt på, når godt 80 unge studerende fra forskellige uddannelser fra hele landet i denne uge deltager i Summer Academy i Hellerup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum