FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Nye tal viser milliardprovenu for solidaritetsbidrag

Del
Energisektoren i Danmark skønnes at have en profit på 30 mia. kr. i år, hvilket er markant over deres normale indtjening. Det viser en analyse, som konsulenthuset HBS Economics har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Selvom de stigende priser rammer de fleste hårdt, så er der virksomheder, der står til at levere ekstraordinært store overskud i år. Det drejer sig ikke mindst om energisektoren i Danmark, som forventes at have et samlet skattepligtigt overskud på 30 mia. kr.

Det er ca. 42 pct. mere end sektorens gennemsnitlige indtjening i 2019 og 2020.

”Jeg forventer, at den kommende regering følger EU-rådets beslutning om at indføre en skat på høje profitter og fører dem direkte tilbage til dem, der er hårdt ramt af inflationen,” siger FH-formand, Lizette Risgaard.

Første opgave efter valget: Find penge til inflationshjælp

Det er en tendens, der præger hele energimarkedet i EU, og på den baggrund har EU-rådet netop vedtaget en plan for at føre noget af indtjeningen tilbage til de hårdest ramte husholdninger. En plan, som de danske politikere bør følge.

”Det her skal stå øverst på den kommende regerings dosmerseddel. Der er hårdt brug for flere hjælpepakker, og derfor bør vi følge EU-rådets beslutning og indføre et solidaritetsbidrag for virksomheder med meget høj indtjening. Det er både nødvendigt og retfærdigt,” siger Lizette Risgaard.

Hun påpeger, at alle valgløfter om hjælp bør gå hånd i hånd med forslag til finansiering. I en tid, hvor rigtig mange partier gerne vil hjælpe trængte danskere, er det derfor helt oplagt at beskatte de overnormale profitter.

”Her er faktisk en oplagt måde at skaffe virkelig mange penge på. Penge, der kan bruges til at hjælpe borgerne med deres regninger. Og hvor man samtidig henter pengene et sted, hvor det gør mindst ondt. Vi skal huske, at det er på grund af krigens rædsler, at disse virksomheder har fået ekstraordinære indtægter, og jeg mener helt bestemt, at det er oplagt, at de må bidrage lidt ekstra til fællesskabet i denne særdeles ekstraordinære situation. Deres meget større indtjening bør komme mange flere til gode, så det eneste rigtige er at indføre et solidaritetsbidrag. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, det er nu engang den måde, vi står stærkest som samfund,” siger Lizette Risgaard.

En bred implementering er både fair og effektiv

Fagbevægelsen mener, at skatten på overnormale profitter skal rulles bredt ud. Den skal ikke kun ramme producenter af fossil energi, men også andre sektorer som fx de selskaber, som handler med strøm. Hvis hele energisektoren omfattes, vil en skat på 30 pct. af det ekstraordinære overskud indbringe 1,1 mia. kr.

”Vi står i en usædvanlig situation, hvor mange borgere uforskyldt har brug for hjælp. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at dette solidaritetsbidrag udvides til at gælde flere virksomheder, der oplever en ekstraordinær fremgang i denne tid. Det vil være en solidarisk løsning på en historisk krise, og jeg forventer sådan set, at virksomheder med meget høj indtjening kan se fornuften i at understøtte samfundet i en svær tid,” siger Lizette Risgaard.

Provenuet kan endda blive endnu højere, hvis man også lader en ny skat omfatte andre brancher end energibranchen. HBS Economics skønner et provenupotentiale på op til 10 mia. kr., hvis skatten udbredes til alle brancher. Størrelsen af dette provenu vil selvfølgelig afhænge helt af den konkrete model, og en række politiske og økonomiske overvejelser om bl.a. afgrænsningen, men potentialet er der i hvert fald.

Hjælp til lønmodtagerfamilier og arbejdsløse

Øverst på listen over initiativer står hjælp til pressede lønmodtagerfamilier og arbejdsløse.

Hun peger på, at de lønmodtagere, der hver dag trodser de stigende energipriser og transporterer sig langt til arbejde, skal have en håndsrækning.

”Særligt i disse tider skal man ikke straffes for at have langt til arbejde. Tværtimod synes jeg, de bør blive kompenseret her og nu. Vi foreslår derfor at hæve befordringsfradraget med øjeblikkelig virkning.”

”Derudover har inflationen svækket dagpengenes købekraft markant, og det kommer oven i flere årtiers udhuling. Og det hårdt tiltrængte dagpengetillæg træder først i kraft om et år. Derfor bør dagpengemodtagerne have et midlertidigt tillæg nu og her,” siger Lizette Risgaard.

Kontakter

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00https://fho.dk

 

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse

Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.

Vi skal have et trygt miljø på erhvervsskolerne24.1.2024 08:47:57 CET | Pressemeddelelse

Det er stærkt bekymrende, at hver syvende elev på erhvervsskolerne bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på skolen. Udover det åbenlyst problematiske for eleverne, kan det få betydning for optaget på erhvervsskolerne, hvis ikke studiemiljøet er trygt. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår at, at børne- og undervisningsministeren straks indkalder parter til en drøftelse af løsninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye