Boligsiden

Nye tal: Stor ulighed på det danske boligmarked

Del
Det danske boligmarked er stærkt polariseret. En opgørelse over den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse fordelt på postnummer viser, at prisen er over 26 gange så høj, hvis man sammenligner landets dyreste og billigste område.
Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk

Det danske boligmarked har været i en rivende udvikling henover de seneste år, hvor priserne i store dele af landet er steget ganske markant. Alene henover det seneste år er huspriserne steget 4,6 procent på landsplan. Nye tal fra Boligsiden.dk viser dog, at uligheden på markedet er stor. Sammenligner man den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse i landets postnumre, viser opgørelsen, at det dyreste område er over 26 gange så dyrt som det billigste.

Landets billigste kvadratmeter kan købes i 4983 Dannemare i Lolland Kommune. Her koster en enkelt kvadratmeter 2.380 kroner, mens prisen i 1000 København K, som er det dyreste område, ligger på 63.229 kroner. I kroner og øre er forskellen således 60.849 kroner.

”Forskellen mellem top og bund er ekstremt stor taget den relativt korte afstand på to timers kørsel i betragtning. Det er klart, at prisforskellen primært handler om værdien af den jord husene er bygget på, og det er ikke overraskende, at hovedstaden slet og ret er det mest attraktive sted at eje en bolig i Danmark, fordi risikoen for værdifald nærmest ikke er til stede,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

To forskellige udviklingskurver
I fem postnumre er kvadratmeterprisen under 3.000 kroner. Til den pris kan du købe et hus på 150 kvadratmeter til 450.000 kroner. Et beløb, der i København K blot giver syv boligkvadratmeter.

”Vi taler jævnligt taler om, at det går rigtig godt på boligmarkedet, fordi vi har set et prisløft i mange af de områder, der led et heftig knæk i forbindelse med finanskrisen. Men der er stadig visse udfordringer. Man kan tale om et marked i flere tempi, hvor priserne i hovedstaden siden finanskrisen er vækstet i et betydeligt højere tempo end i resten af landet, og det giver nogle udviklingskurver, der ikke følges ad,” siger Birgit Daetz.

Der er dog også positive takter, som kan tale for, at prisforskellen mellem de to poler vil blive reduceret over tid. Henover det seneste år har både Region Sjælland og Region Nordjylland oplevet en større procentmæssig vækst på husmarkedet end hovedstaden. Og ude i landet er der mange steder et godt grundlag for prisstigninger, fordi det eksisterende niveau er relativt lavt.

”Omvendt er priserne i og omkring København ekstremt høje, og det påvirker markedet på to måder. Boligkøberne finder billigere alternativer væk fra byen, og en aftagende køberskare tager toppen af prisstigningerne, fordi der vil være færre om buddet,” siger Birgit Daetz.

Kvadratmeterpriser på huse i Danmark

Bund 10:

Hovedpostnummer

Gn.snitlig kvm.pris

4983 Dannemare

2.380 kr.

6280 Højer

2.824 kr.

9681 Ranum

2.901 kr.

4952 Stokkemarke

2.952 kr.

4960 Holeby

2.977 kr.

4874 Gedser

3.102 kr.

4970 Rødby

3.107 kr.

4920 Søllested

3.138 kr.

9631 Gedsted

3.163 kr.

4912 Harpelunde

3.217 kr.

Top 10:

Hovedpostnummer

Gn.snitlig kvm.pris

1000 København K

63.229 kr.

2100 København Ø

51.515 kr.

2930 Klampenborg

51.022 kr.

2000 Frederiksberg

47.600 kr.

2942 Skodsborg

47.173 kr.

2920 Charlottenlund

45.822 kr.

2900 Hellerup

42.191 kr.

2870 Dyssegård

37.741 kr.

2300 København S

36.576 kr.

2820 Gentofte

36.483 kr.

(Opgørelsen er baseret på salget af villaer og rækkehuse i 2017. Kun postnumre med minimum fem handler er med i tabellerne. Kilde: Boligsiden.dk)

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S. Mobil: 21210284,  e-mail: bcd@boligsiden.dk. Læs flere nyheder på Boligsiden.dk.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye