Nye tal om spiseforstyrrelser understreger behov for handling

Fælles pressemeddelelese fra DIF og Team Danmark

Spiseforstyrrelser i dansk idræt har gennem de seneste år været et vigtigt fokusområde for DIF og Team Danmark. Derfor bestilte de to organisationer en omfattende undersøgelse hos Syddansk Universitet af forekomsten af symptomer på spiseforstyrrelser blandt både danske elite- og subeliteatleter.

I 2020 offentliggjorde DIF og Team Danmark første delrapport med fokus på eliteatleter. Den viste blandt andet, at 17 procent af danske eliteatleter udviste symptomer på spiseforstyrrelser. Nu er anden delrapport klar, og den viser, at 31 procent af de adspurgte subeliteatleter udviser symptomer på spiseforstyrrelser. De har ikke nødvendigvis en spiseforstyrrelse, men har et eller flere symptomer og er derfor i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Der er ikke lavet sammenlignelige undersøgelser, der viser, om det står værre eller bedre til i idrætten end i resten af befolkningen, men resultaterne understreger, at der er behov for handling hos idrættens organisationer, som derfor søsætter nye og ambitiøse initiativer for at knække udviklingen.

Nogle af de initiativer, som iværksættes målrettet subeliten på baggrund af de nye resultater, er:

• Etablering af en rådgivningsfunktion med eksperter, så atleter og trænere kan få råd og vejledning hurtigt.
• Revidering af træneruddannelser, så træneren får viden om og værktøjer til at spotte og rådgive ved symptomer på spiseforstyrrelser.
• Materialer som skal hjælpe til med at tage de svære snakke om spiseforstyrrelser.
• Information til foreninger, specialforbund og trivselsnetværk.

”For os er det ikke afgørende, hvor mange der udviser symptomer på spiseforstyrrelser i idrætten sammenlignet med resten af befolkningen. Vi synes, at forekomsten i idrætten er alt for høj. Det er dybt bekymrende, at så mange unge atleter kæmper med en negativ kropsopfattelse. Det tager vi ekstremt alvorligt i idrætten, for der er ingen vindere, når en atlet udvikler en spiseforstyrrelse,” siger Morten Mølholm Hansen, der er adm. direktør i DIF. Han fortsætter:

”Der er en generel samfundsudfordring med et alt for stort fokus på kropsidealer hos især unge.. Vi føler os dog ret overbeviste om, at elite- og subeliteatleter er ekstra udsatte grupper, fordi kropsbygning og vægt er afgørende for deres præstationer. Derfor tager vi i idrættens hovedorganisationer ansvaret på os og igangsætter flere initiativer, der skal minimere antallet af atleter med symptomer på spiseforstyrrelser og skabe en kultur, hvor atleter og trænere tør tale om mistrivsel.”

Trænerne kan være nøglen

På baggrund af første delrapport om spiseforstyrrelser blandt eliteatleter greb DIF og Team Danmark til handling og iværksatte en række initiativer for blandt andet at understøtte sunde og bæredygtige talent- og elitemiljøer, forebygge spiseforstyrrelser hos eliteatleterne og skærpe arbejdet med atleter, som kræver behandling.

”Tallene er indiskutabelt alt for høje – både når vi kigger på eliteatleter og atleter i subeliten. Derfor har vi i idrætten et stort ansvar for at handle på tallene og udvikle vores fokus på spiseforstyrrelser. Det gælder både forebyggelse og tidlig opsporing samt at sikre, at atleter og trænere ved, hvor de kan gå hen, hvis de har brug for hjælp,” siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark.

Team Danmark har siden rapporten om spiseforstyrrelser blandt eliteatleter taget en række konkrete initiativer, der dels skal forebygge spiseforstyrrelser og sikre mental sundhed generelt.

Blandt initiativerne er et samarbejde med Bispebjerg Hospital, hvor atleter blandt andet screenes for spiseforstyrrelser, oprettelse af et spiseforstyrrelsesteam med læge, klinisk psykolog og ernæringsfysiologer og undervisningsmateriale til folkeskolelærere, forældre og elever i talentklasser.

Samtidig er der udredning- og behandlingstilbud til alle cirka 1.000 Team Danmark-atleter, lige som det er muligt at stoppe en atlet fra konkurrencedeltagelse, hvis det underminerer behandlingen.

”Træneren er på alle niveauer en helt afgørende figur for atleterne, og derfor er en af nøglerne at klæde dem bedre på i forhold til udfordringerne med spiseforstyrrelser. De skal uddannes til dels at skabe miljøer, hvor det ikke er tabu at tale om vægt, kost og psykisk trivsel og dels at spotte og italesætte problemet, hvis en atlet begynder at udvikle bekymrende adfærd. Spiseforstyrrelser og mental mistrivsel er en kæmpe samfundsudfordring, som ingen kan løse alene. Vi tager konklusionerne fra de to rapporter dybt alvorligt, og vi vil nu sætte os sammen med DIF, forbund og eksterne eksperter for at diskutere yderligere initiativer. Det fortjener atleterne,” siger Lars Balle Christensen.

Rapporten har ikke undersøgt, hvorfor der er større risiko for at udvikle spiseforstyrrelser hos subeliteatleter end eliteatleter, men en forklaring kan være, at der er mere professionel støtte til en eliteatlet i form af ernæringseksperter, fysioterapeuter og andet støttende netværk.

Om undersøgelsen

• Undersøgelsen er bestilt af DIF og Team Danmark hos Syddansk Universitet.
• Formålet med rapporten var at afdække forekomsten af symptomer på spiseforstyrrelser blandt eliteatleter og subeliteatleter, at få atleternes perspektiv på, hvad der har udløst og vedligeholdt deres spiseforstyrrelse samt at høre deres idéer til, hvad der kan forebygge spiseforstyrrelser.
• Definitionen på eliteatleter er atleter, som er en del af et landshold/bruttolandshold, mens subeliteatleter er atleter på højeste niveau, men ikke en del af et landshold/bruttolandshold.
• 616 atleter deltog i undersøgelsen - 410 eliteatleter (51 procent kvinder) og 206 subeliteatleter (52 procent kvinder). De kom fra omkring 30 idrætsgrene fordelt på: udholdenhedsidrætter (fx løb), æstetiske idrætter (fx dans), vægtklasseinddelte idrætter (fx boksning), styrkeidrætter (fx vægtløftning), boldspil (fx håndbold) og tekniske idrætter (fx sejlsport).
• Hovedresultater: 23 procent elitekvinder og 37 procent subelitekvinder udviste symptomer på spiseforstyrrelser målt med instrumentet SCOFF. Blandt mændene lyder tallene på 11 procent fra eliten og 23 procent fra subeliten.
• Atleter med høj risiko for spiseforstyrrelse havde også øget risiko for depressive symptomer og energimangel.

Yderligere kommentarer:

Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF, 21663774
Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark, 25145640
Mia Beck Lichtenstein, professor og psykolog, Syddansk Universitet, 26218846