Nye tal: Læger og sygeplejersker udgør den største personalestigning

En ny opgørelse fra Region Hovedstaden viser, at mens sundhedsvæsenet generelt har haft vokseværk siden regionernes fødsel for ti år siden, så er det blandt læger og sygeplejersker, at stigningen har været størst.

Blandt de klassiske administrative funktioner er der sket en stigning på 22 procent (svarende til 700 ansatte), mens der er kommet 24 procent flere læger (svarende til 1.109 ansatte), 24 procent flere sygeplejersker (svarende til 2.152 ansatte) og 19 procent flere øvrigt sundhedspersonale, der fx tæller jordemødre, bioanalytikere og fysioterapeuter (svarende til 715 ansatte).

Tallene stammer fra et nyt brief fra Region Hovedstaden, og de glæder regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S). De slår nemlig en pæl gennem forestillingen om, at regionernes administration er vokset ud af kontrol.

”Vi er i færd med at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor syge og tilskadekomne mennesker kan forvente en god og tryg behandling, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. I det lys glæder det mig naturligvis, at vores kerneydelse er det, som står stærkest”, siger hun og henviser til, at regionsrådet i 2017 gennemførte besparelser på administration.

Sophie Hæstorp Andersen advarer dog samtidigt mod at opdele de mange ansatte i regionerne som grupper af kolde og varme hænder.

”Der er mange forskellige sikre hænder og stærke fagligheder, der hver dag knokler benhårdt for at give patienten det bedste. For tiden taler vi meget om styringen af vores sundhedsvæsen, og her er det vigtigt, at vi tager højde for denne mangfoldighed”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

HR-direktør: Mange funktioner leverer god behandling

Direktør for Region Hovedstadens Center for HR, Martin Magelund, som har udarbejdet briefet, bakker op om, at der er brug for flere nuancer i debatten om sundhedsvæsenet.

”Sundhedsvæsenet har de seneste mange år været gennem en enorm udvikling, og den måde, som man tidligere har beskrevet det på, fx hos Finansministeriet, hænger ikke længere sammen med virkeligheden. Man kan ikke basere styringen af sundhedsvæsenet på en opfattelse af, at der grundlæggende er kolde og varme hænder. Derfor arbejder vi i Region Hovedstaden videre på at skabe en bedre forståelse af de mange funktioner, der skal til for at levere god behandling”

Personalegrupper der bliver glemt
Ifølge Martin Magelund handler det også om, at hele medarbejdergrupper drukner i den sort-hvide opgørelse over kolde og varme hænder:

”Alle ansatte skal føle sig repræsenteret. Men som det er i dag, tæller ernæringseksperter, undervisere og lægesekretærer fx også som såkaldte kolde hænder. Det er jo noget sludder, fordi deres funktion er afgørende i forhold til et godt patientforløb. Og det er indkøberens, apotekerens eller it-medarbejderes funktion i øvrigt også. Nogle har direkte kontakt med patienter – andre sørger for, at hospitalet fungerer, så patienten oplever et gnidningsfrit forløb”.

HR-direktøren tilføjer:

”Sundhedsvæsnet har udviklet sig rigtig meget siden regionernes oprettelse i 2007 i forhold til behandling og pleje. Vi arbejder mere med it, og vi arbejder anderledes med de støttefunktioner, der er afgørende for at kunne give bedre behandling.”

”Samtidig er vores sundhedsfaglige miljøer i en løbende udvikling. Vi skal derfor kunne omstille os meget mere uden tab af det høje aktivitetsniveau, som omverden forventer. Det betyder, at det kliniske kernepersonale skal have mere kvalificeret støtte fra andre i organisationen. Her støder jeg ofte på en alt for gammeldags opfattelse af, hvad de andre faggrupper og medarbejdere laver, og at de nærmest er overflødige. Det kan blive til en stor barriere for den nødvendige videreudvikling af vores opgaver i sundhedsvæsnet” siger Martin Magelund Rasmussen afslutningsvis.

Du kan læse det nye Brief fra Region Hovedstaden ”Udviklingen i administrativt personale” her (pdf).

Yderligere information
• Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88